2

Forventning

Fortvivlelsens modgift

Hvis du er i udlandet og fortæller, at du er fra Danmark, kan du opleve, at folk udbryder “Ah, Kierkegaard!” Men selv som dansktalende kan Søren Kierkegaard være svær at forstå. Vi har bedt teolog og Kierkegaard-kender Signe Elmelund Thorup om at lave en appetitvækker om den verdenskendte filosofs tanker om fortvivlelse og håb. Værsgo. Én sides Søren til dig.

Af Signe Thorup Elmelund, cand.theol., signethorup92@gmail.com

5. dec. 2023

3 min. læsning

Vi mennesker er fortvivlede. Det er et af omdrejningspunkterne i Søren Kierkegaards forfatterskab. Fortvivlelsen er et eksistentielt misforhold – et misforhold i forhold til os selv og i forhold til Gud. Sådan beskriver Kierkegaards pseudonym Anti-climacus fortvivlelsen i værket Sygdommen til Døden. Med den titel bliver fortvivlelsen måske mere håndgribelig. Den er en dødelig sygdom. Mennesket er sat af Gud, det vil sige skabt, som en syntese af det endelige og uendelige. Med andre ord er mennesket et sammensat væsen. Fordi mennesket er et forhold mellem to komponenter og tilmed forholder sig til sig selv og til Gud, er der potentiale til uligevægt, det vil sige fortvivlelse. Hvis man hænger på til værkets anden del, vil man finde ud af, at denne fortvivlelse er, hvad den kristne kalder synd. At være helbredt for den dødelige sygdom er at være salig, altså at stå i det rette forhold til sig selv og Gud. Fortvivlelsen tager sig ud på mange måder. Den kan være bevidst eller ubevidst. Den kan være begravet i hverdagens adspredelser, eller den kan være et djævelsk bevidst oprør mod tilværelsen og skaberen. At have skyklapperne på, eller at have paraderne oppe. At være bevidst om fortvivlelsen er selvbevidsthed eller syndsbevidsthed, og det er en forudsætning for helbredelsen. Men det er ikke nok at se sygdommen. Man må også være villig til at modtage helbredelsen, altså at tro.


Har du betænkt, hvad det er at fortvivle? At det er at nægte, at Guder kærlighed!


Men citatet overfor stammer faktisk fra et helt andet sted, nemlig den opbyggelige tale Ved anledningen af et Skriftemaal. Kierkegaard beskriver her en person, som er ramt af en umiddelbart meningsløs lidelse. Vedkommende er ikke som en helt, der må udstå lidelsen for at nå et prisværdigt mål. Han lider, uden at det er knyttet til nogen umiddelbar nytte. Det er oplagt at fortvivle i sådan en situation. Enten dulme lidelsen med adspredelser eller give sig hen til lidelsen og sige ”alt er tabt”. Sådan en opgivenhed ser måske for den enkelte ud, som om han eller hun giver op på sig selv, men i virkeligheden, siger Kierkegaard, giver den opgivende op på Gud. Han eller hun opgiver at se sig selv i lyset af relationen til Gud, som er kærlighed.


Håb er ligesom at få øje på noget andet end det du umiddelbart lagde mærke til. Altså at se dig selv fra evighedens eller Guds perspektiv.


I stedet kan den, som lider, vende sig mod håbet fra Gud. Håb er ligesom at få øje på noget andet end det du umiddelbart lagde mærke til. Altså at se dig selv fra evighedens eller Guds perspektiv. Det blik på dig selv og dit liv kan du holde fast ved gennem troen. Og lever du i det perspektiv, så er du i kærligheden både i dit liv nu, og når du en dag skal dø. Det er altså muligt for dig som menneske uanset hvilket liv, du står i, gennem håb og tro at se dig selv i evighedens og kærlighedens lys. Det er troens virkelighed. Troen er ikke altid intuitiv, men den er fortvivlelsens modgift. I troen kan vi finde ro i at være skabt af Gud og afspejle ham i kærlighed.


Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Forventning”.

Udforsk mere

Find mere indhold

6. mar. 2023

4 min. læsning

Når livet bliver en salme

Læs bogen, hvis du kender evangeliet, men måske synes, det virker lidt fjernt.

Af Benedikte Støvring

5. dec. 2023

5 min. læsning

Mind the gap: Hvad forventer vi af vores næste?

Kasser, klasser og kategorier. Hvor hører du til? Statskundskabsstuderende Jonatan Lippert Bjørn forklarer, hvordan det i dag er mere vanskeligt at inddele danskerne i klasser. Alligevel er vi præget af en uhjælpelig ind- og udgruppetænkning, der kan forhindre et konstruktivt møde med vores næste. Læs hvordan Jesus trækkes frem som det gode eksempel.

Af Jonatan Lippert Bjørn

26. mar. 2026

3 min. læsning

Det glade budskab og et begejstret fællesskab

Praise er at plante frø, danse af begejstring og synge Velsignelsen i Tivoli og på Christiania. Emilie Hauge og Maria Würtz giver indblik i vejen til gospelfællesskabets succes.

Af Emilie Hauge og 1 anden

26. mar. 2026

6 min. læsning

Den gudfrygtige stjerneinvestor

Drømmen om penge og økonomisk frihed forførte Martin. Hvordan balancerer vi mellem kristenliv og investering i en verden, hvor grådighed regerer, og hvor kærligheden til penge er roden til ufattelig meget ondt?

Af Martin Falch Rasmussen

5. dec. 2023

8 min. læsning

Efterfølgelse af Jesus i en postkristen kultur

“At følge Jesus indebærer afkald og lidelse” Sandt eller falsk? Redaktionen svarer “sandt.” Vi har lært at svare rigtigt, men vi er usikre på, om det nu også er gået helt op for os. Derfor har vi spurgt valgmenighedspræst Hans-Christian Vindum Pettersson om at prikke til vores måske misforståede forventninger til livet i fodsporene af Jesus.

Af Hans-Christian Vindum Pettersson

5. jun. 2023

6 min. læsning

DEBAT 1/2: For frimenighed

Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?

Af Peter Leif Mostrup Hansen

5. jun. 2023

3 min. læsning

Hvordan vi skaber 'andre' med ord

Ord har magt og kan bruges til at gøre både skade og gavn. De kan blive sagt uden en negativ hensigt, men kan i realiteten fremmedgøre. I denne kronik forklarer Signe Oehlenschläger Petersen med hjælp fra socialpsykologien, hvordan vi som mennesker ofte skaber et 'os' og 'dem' med vores sprog.

Af Signe Oehlenschläger Petersen

6. okt. 2023

3 min. læsning

Pludselig forstod jeg, hvad det vil sige at bede

Fra bønnens verden bevarer sin aktualitet, fordi Hallesby skriver om bønnen som en fælles kamp, vi alle kæmper, og fordi han konstant vender tilbage til korset.

Af Benedikte Støvring

26. mar. 2026

3 min. læsning

Kan man tro på både Gud og evolution? Atomfysikeren er ikke i tvivl

Fra lys til liv er en god bog, hvis man er nysgerrig på samspillet mellem de to aspekter, og dens længde gør den overskuelig at komme igennem.

Af Clara Lind Neuenschwander

5. jun. 2023

9 min. læsning

Wrestling med verdensdommen

Vi skal ikke alle samme vej. Jesu tale om verdensdommen i Matthæusevangeliet er entydig. Teksten rammer os nok forskelligt alt efter, hvor vi er i vores liv, og hvad vi har med i vores bagage. Men alvoren i Jesu ord efterlader et indtryk. Vores skribent mærker i hvert fald teksten i sin krop og deler her sin udlægning og kamp med frelsen og fortabelsen som en realitet.

Af Børge Haahr Andersen

5. dec. 2023

3 min. læsning

Langt som et ondt år

Annus Horribilis. Har du haft lyst til at gå i ét med en grå hjørnesofa? Har du været på dehydreringens rand fra tårer? Vores faste kronikskribent reflekterer over et ondt år, forventninger til livet og ønsket om kontrol.

Af Signe Oehlenschläger Petersen

5. jun. 2023

6 min. læsning

Tal med hinanden om skilsmisse

Skilsmisse er blevet almindeligt. Alligevel oplever mange unge at stå alene i de udfordringer, som en skilsmisse medfører. Søren Aalbæk Rønn deler sine erfaringer med at vokse op med skilte forældre. Der er råd og forståelse at hente, både til dig som har oplevet skilsmisse på nært hold, og til dig der kender én som har.

Af Søren Aalbæk Rønn