”Under” - et lille ord med stor betydning

”Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares.” 

(Galaterbrevet kapitel 3, vers 23)

Paulus, forfatteren til Galaterbrevet, havde erfaringer med at leve under vidt forskellige forhold. Før sin omvendelse levede han under den strenge farisæisme. Senere under kristendommens frihed, vækkelsen i Lilleasien, tider med både overflod og nød samt perioder med hård forfølgelse. Paulus’ liv giver os en dybere forståelse af det lille ord "under". Det vigtigste, han lærer os, er dog forskellen på at være under loven og at være under nåden.

Har du prøvet at leve op til forventninger – dine egne eller andres – og følt skuffelsen, når det ikke lykkes? Måske har du også oplevet det i dit forhold til Gud: Du forsøger at følge hans bud, læse i Bibelen, elske din næste og overvinde synden. Men i stedet for at lykkes føler du gang på gang, at du ikke slår til. Følelsen af at bryde Guds morallov, som for eksempel De Ti Bud, vækker en tung genklang i din samvittighed.

Denne følelse kan efterlade os med skyld, som om vi er spærret inde i et mørke uden håb. "Kan jeg overhovedet kalde mig kristen?" spørger du måske. Det er netop denne tilstand, Paulus beskriver som at være "bevogtet under loven og spærret inde." Loven spærrer os inde og afslører, at vi aldrig kan opfylde dens krav. Men det er ikke slutningen; det er begyndelsen på en større afhængighed af Jesus, som alene kan befri os fra lovens krav.

Midt i vores magtesløshed åbenbarer Gud sin frelsesplan. Han sendte Jesus, som opfyldte lovens krav for os. Som Paulus skriver: "Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse" (Kolossenserbrevet kapitel 1, vers 13-14).

Loven viser os vores behov for en frelser og leder os til troen på Jesus. Troen åbenbares ved, at vi hører Guds ord og får tillid til evangeliet – Jesu fuldbragte værk på korset, som fjerner vores synd og skyld og giver os del i nåden. At være under nåden betyder, at vi ikke længere er spærret inde af lovens krav, men at Jesu fuldkomne liv og offer bliver tilregnet os og bliver vores løsesum fra lovens krav. Nu handler det ikke længere om, hvad du selv gør, men om, hvad Jesus allerede har gjort for dig.

I denne frihed kan du tjene og ære ham – ikke for at opnå frelse, men fordi du allerede er frelst gennem Jesus. Vi er nu frie til at leve som Guds elskede børn. Så når du føler dig utilstrækkelig, skal du huske dette: Du er ikke længere under loven, men under nåden. Og under nåden er der også plads til os, der igen og igen oplever ikke at slå til.

Denne andagt er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Under”.