4 min. læsning
En undervurderet konsekvens af generationskløften
Af Lærke Højlund Wibe Søes, Studerer teologi,
4. marts 20254. mar. 2025
Gud er generationel. Lærke Højlund Wibe Søes beretter om at bygge bro over generationskløften for at se mere af Gud. Det er en øvelse i at lytte til både ældre og yngre og at minde sig selv om, at vi altid er relevante for hinanden.
”Unge stiller nye krav til ledelse: Chef fyrer sig selv, fordi han ikke kan imødekomme dem”. Sådan lød en overskrift på en DR-artikel sidste år. Chefen fyrede sig selv, fordi han indså, at hans ledelsesstil hang fast i fortiden og ikke passede til hans nye Gen Z-medarbejdere, der forventede meget mere feedback, dialog og inddragelse, end han gav dem.
Har vi en generationskløft i dag? Og er den blevet dybere på grund af tidens hurtige udvikling? Det vil nogen hævde. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor stor generationskløften er i dag sammenlignet med tidligere. Men en form for generationskløft synes jeg, jeg ser. Også i kristne fællesskaber. Det handler ikke kun om forskellig smag i forhold til sangenes, bønnens og forkyndelsens udtryk, men det handler også på et dybere plan om selve tilgangen til tro. Mit forhold til tro og min måde at tale om tro på er dybt præget af det postmoderne, i langt højere grad end fx mine bedsteforældres tilgang til tro.
Det er mindre akavet, mindre besværligt og mere komfortabelt for mig at starte en samtale med en jævnaldrende fremmed på 25 år end en fremmed på 65, hvilket er helt naturligt. Vi er nogenlunde samme sted i livet. Meget er underforstået. Men måske er der en bagside ved ikke at gå over kløften til de andre generationer.
Mere og mere opdager jeg, at jeg snyder mig selv, hvis jeg ikke bygger bro og går over kløften til de andre generationer.
Min medvandrer, Bodil på over 70 år, har jævnligt sagt til mig og andre unge: ”Jeg har brug for dig”. Men jeg kan lettere få øje på, hvordan jeg har brug for hende. Jeg kan lære så meget af hendes liv, af hendes erfaring, af hendes visdom. Men hvad kan hun egentlig lige lære af mig?! Det undrede jeg mig over, så det spurgte jeg hende om for nylig. Hun svarede mange spændende ting. Blandt andet at hun har brug for mig for at vide, hvad der rører sig hos mig og i min generation. Men den ting, jeg særligt bed mærke i, var: Hun har brug for mig, fordi Gud bliver større for hende, når hun ser, hvad Gud gør i mit liv. Gud er en generationel Gud, fremhævede hun; Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. Han er både Bodils Gud og Lærkes Gud. Men hvis hun kun ser Bodils Gud, er der sider af Gud, som hun mangler.
Mere og mere opdager jeg, at jeg snyder mig selv, hvis jeg ikke bygger bro og går over kløften til de andre generationer. Ikke kun fordi jeg går glip af rigtig meget visdom, jeg kan ’bruge’ ind i mit eget liv. Men måske allermest fordi jeg snyder mig selv for at se meget mere af Guds forunderlige storhed. Så jeg øver mig i at være nysgerrig.
Jeg øver mig i at turde gå ind i det akavede, det besværlige og måske lidt ukomfortable og lytte til dem, der er ældre og yngre end mig. Og så øver jeg mig i ikke at ’fyre’ mig selv som relevant for de andre generationer og tænke ”de gider mig vel ikke,” men i stedet lytte til Bodils ord om, at vi altid er relevante for hinanden, uanset om vi er 25 eller 65 eller over eller under eller alt derimellem. Der er så mange underfulde sider af Gud, vi ikke ser, hvis vi graver kløften dybere eller bliver på vores egen side af den.
”Denne kronik er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Under”.
Udforsk mere
Find mere indhold
5. december 20235. dec. 2023
8 min. læsning
Ville du sige ja til en opgave, hvis du forventede at få et bedre tilbud senere? Færre unge forpligter sig til faste opgaver i kristne fællesskaber. Studerende Anders Højgaard og Julie Najbjerg har i deres frivillige arbejde begge oplevet frygten for at gå glip af bedre muligheder andre steder. Læs med og se om du er enig i deres diagnose, og om du har ideer til en løsning.
Af Anders Højgaard og 1 anden
6. oktober 20236. okt. 2023
10 min. læsning
Troen på Gud er personlig og relationel. Den ændrer sig og formes i mødet med verden, med tvivlen, med smerten, med glæden. Ja, alt det, livet møder os med. I denne artikel lukker Morten os ind i et personligt og sårbart rum for at dele et par skridt i den vandring, han har haft med Gud. Fra den trygge (barne)tro til den ituslåede, fortvivlede og ægte (voksen)tro.
Af Morten Lund Birkmose
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Robert Strandgaard Andersen
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Skilsmisse er blevet almindeligt. Alligevel oplever mange unge at stå alene i de udfordringer, som en skilsmisse medfører. Søren Aalbæk Rønn deler sine erfaringer med at vokse op med skilte forældre. Der er råd og forståelse at hente, både til dig som har oplevet skilsmisse på nært hold, og til dig der kender én som har.
Af Søren Aalbæk Rønn
26. marts 202626. mar. 2026
6 min. læsning
Har du nogensinde oplevet, at Gud greb ind? Det oplevede Signe Due i Cameroun.
Af Signe Due
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Bevæbnet med hashtags og korte afsnit til at fange de koncentrationsbesværede forsøger hun at gøre Jesus relevant i en verden af smartphones. Det vildeste er, at hun lykkes overraskende godt med det.
Af Benedikte Støvring
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Ord har magt og kan bruges til at gøre både skade og gavn. De kan blive sagt uden en negativ hensigt, men kan i realiteten fremmedgøre. I denne kronik forklarer Signe Oehlenschläger Petersen med hjælp fra socialpsykologien, hvordan vi som mennesker ofte skaber et 'os' og 'dem' med vores sprog.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
5. december 20235. dec. 2023
6 min. læsning
“Gud giver os ikke altid, hvad vi tror, vi har brug for. Men nogle gange giver han os det og mere til. Lars’ artikel er en opmuntring til, at turde bede Gud om det vi konkret har brug for. Samtidig er artiklen en opfordring til at se de gaver som Gud giver os hver dag, og de gaver som vi har fået for evigt.”
Af Lars Boje Sønderby Jensen
5. december 20235. dec. 2023
7 min. læsning
Er dine forventninger dine egne? Siden 00’erne har sociale mediers øgede tilstedeværelse præget os. De seneste år er bagsiden af disse mediers forretningsmodel blevet tydelig. Datalogistuderende Jeppe Fræhr Linderød tager os med ind i en verden af data og algoritmer, når han undersøger, hvordan sociale medier påvirker os, og hvad vores modsvar kan være.
Af Jeppe Fræhr Linderød