Tiden

4 min. læsning

En mening om meninger

Af Signe Oehlenschläger Petersen

6. mar. 2023

Byd vores nye kronikskribent velkommen! Signe Oehlenschläger Petersen studerer Social and Cultural Psychology på London School of Economics and Political Science, og i hendes første skriv opfordrer hun os til at turde mene noget, turde at ændre holdning og turde at give os selv og andre plads til at blive klogere.

Meninger

Det er med en vis ærbødighed, at jeg samler pennen op som ny fast kronikskribent her i Til Tro. Ikke blot fordi mine to forgængere, Anders Kildahl Keseler og Jonathan Oehlenschläger Rasmussen, har formået at vende vigtige emner på interessante måder, men også fordi jeg helst vil skrive noget, der kan klare tidens tand.


At have en mening om noget kræver, at man vil stå på mål for den. I dag. Og også gerne år efter, hvor konteksten, man troede at tale ind i, kan have ændret sig. At have en mening kræver også i mine (om end internettet vil berette, ikke alles) øjne at sætte sig ind i det pågældende emne i en grad, hvor man forstår for og imod. Ofte er det dog også der, hvor svaret ikke længere er åbenlyst.


At have en mening om noget kræver, eller burde derfor kræve, tankevirksomhed og omtanke. Men den tidsånd, vi har besøg af for nuværende, fremstiller nogle ting som no-brainers: Det er selvfølgelig sådan her, og det kan faktisk ikke forstås, om du måtte tænke noget andet. Er man enig, er det en leg at cruise ned ad denne ensrettede meningsmotorvej, mens det til tider kan skabe en del tvivl om egne holdninger at skulle køre mod kørselsretningen.


Det betyder, at nogle, såsom mig selv, vil holde sig tilbage fra at mene særligt meget i håb om så aldrig at have taget fejl; mens andre vil køre hele vejen til Gedser-Rostock-færgen med en mening, der burde have været sat af på en afkørsel ved Køge, for ikke at skulle indse, at de tog fejl.


I begge tilfælde er frygten for fejlen styrende for handlingen. Vil man have en mening, kræver det, at man står på mål for den. Og det er ikke altid rart at være målmand. Vores eget selvbillede bliver selvsagt udfordret i mødet med egne fejl og mangler samtidig med, at førnævnte tidsånd ikke altid behandler fejltagere godt. I bedste fald kan man blive hængt ud, i værste fald cancelled.


Det værste, vi da kan gøre, er forkrampet at holde fast i vores gamle mening for selvbilledet eller omdømmets skyld.


Der er dog heldigvis også eksempler på folk, der hylder det at ændre sin mening: I Mads og A-holdet opererer de med et begreb, der hedder en 'Kopernikus', opkaldt efter skuespilleren Nikolaj Kopernikus, der, hvis han er den første til at besvare et dilemma, ofte ændrer sin mening efter at have hørt de andre panelister. Han lytter, vurderer og kommer frem til, at han ikke havde ret. Der er også Jens Otto Krags berømte 'man har et standpunkt, til man tager er nyt', der har printet sig ind i vores fælles ordforråd som en frase, vi kan bruge til at legitimere vores ændrede holdning.


Mit yndlingseksempel er de folk, der i Bibelen møder Jesus: Zakæus, der går fra at opkræve ekstra skat for at putte det i egen lomme til at ville give det firdobbelte igen; Paulus, der går fra at være de kristnes forfølger til at rejse fra sted til sted for at fortælle mennesker om Jesus. Vi ser kærligt på de mennesker, for nogle gange møder vi noget substantielt, der kræver, at vi skifter mening. Det værste, vi da kan gøre, er forkrampet at holde fast i vores gamle mening for selvbilledet eller omdømmets skyld.


Så men noget, det er sundt, tror jeg. Men vær varsom med at gifte dig med den mening, når du, trods alt, bare er et fejlbarligt menneske. Giv dig selv og andre lov til at blive klogere og vokse. Både i meningers mod, men også i meningers modgang. Vi tager fejl. Ikke blot nogle, men mange gange – vi begår dog først virkelig en fejl, vil jeg mene, hvis vi nægter at indse det.


Denne kronik er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Humor”.

Udforsk mere

Find mere indhold

9. apr. 2026

9 min. læsning

Er Gud kommet ind fra kulden?

Vækkelse eller ej? I Danmark har det åndelige skvulp, der blev døbt den stille vækkelse, været et nærmest uundgåeligt emne i kirkens kredse. I Til Tros første onlineartikel kan du læse om, hvordan en lignende tendens rørte på sig i 90’erne, og hvordan Nils Gunder Hansen kan hjælpe os med at sætte ord på den nye interesse for Gud.

Af Jonathan Haahr Oehlenschläger

6. okt. 2023

3 min. læsning

Virkeligt nær bør virkelig nærlæses

Noget, som begge dele af bogen skal have ros for, er, hvordan de belyser det praktiske element i nadveren – hvad dette ritual helt konkret kan bruges til i vores hverdagsliv og tro.

Af Stefan Lumholdt Pedersen

7. maj 2026

8 min. læsning

Kong Saul: Gaslighted og ghosted?

Hvem var Israels første konge? Hvorfor blev kan kasseret til fordel for David? Læs Ruben de fire hovedpointer, som Ruben finder i fortællingen om Saul, og se, hvordan Saul kan være et advarende eksempel for os.

Af Ruben Tambjerg Hoffmann

23. apr. 2026

3 min. læsning

Vi drænes, når vi skal opretholde facaden i det store fællesskab

Christian Hjortkjær stiller det svære spørgsmål: Hvordan balancere mellem inklusion af alle og tætte relationer?

Af Caroline Hartmann Bernhard

6. okt. 2023

6 min. læsning

Visdom - den glemte dyd?

Kan menneskelig visdom erstattes af ChatGPT? Nej, lyder svaret fra Lars Boje Sønderby Jensen, som i denne artikel tager et hop ned i filosofiens verden for at vise os forskellen mellem viden og visdom, og hvorfor visdom ikke kun er for Dalai Lama og piberygende mænd med skæg.

Af Lars Boje Sønderby Jensen

12. maj 2026

1 min. læsning

Samuel, Saul og David 3/7 | "Herren havde fortrudt..." | Troels Nymann

Åh Saul altså.

Af Troels Nymann

6. okt. 2023

6 min. læsning

Snavset tøj, festtøj, accessories? – Hvad er dresscoden til Guds bryllupsfest?

Hvad har festtøj, Karl Marx og den himmelske bryllupsfest egentlig at gøre med hinanden? Det folder Anton Bech Braüner ud i denne artikel, hvor han graver dybt i klædeskabet for at vise os forholdet mellem tro, tilgivelse og gode fromme gerninger.

Af Anton Bech Braüner

3. dec. 2025

3 min. læsning

Han vil os det godt!

ANDAGT: Jesus giver liv i overflod. Hvad betyder det?

Af Kristina Eskildsen Overgaard

11. jun. 2026

6 min. læsning

Måltidet som kirke

BRØD: Spisefællesskabet i Mariakirken er ikke bare et praktisk arrangement eller et socialt tilbud. Det er kirke. Læs om Johannes’ daglige arbejde i Fisken & Brødet.

Af Johannes Birk Christophersen