Det fjerde bud: Du skal ære din far og din mor

"Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig."

(Anden Mosebog kapitel 20, vers 12)

Erfaringer af ære og skam, respekt og foragt, kærlighed og ligegyldighed er en del af det menneskelige liv. Kærlighed kan vi ikke leve uden, og det kommer til udtryk under mange former og i forskellige forhold. Kærligheden til børn, venner, ægtefælle, forældre og Gud viser sig på varierende måder.

Noget, som kendetegner det menneskelige liv, er, at det er bestemt af relationer, af forhold som vi lever i. Fra vi sættes ind i verden, til vi dør, lever vi med og i forhold til andre. Det viser sig i den omsorg, andre giver os, og det fastholder en pligt i vores liv.

Alt dette gælder tydeligvis forholdet til forældre, som det er formuleret i de 10 bud, at vi skal ære far og mor. Næst efter Gud er det dem, der sætter os i verden og opretholder livet. Der er nødt til at være en forbindelse mellem forældre og børn for, at livet, personligheden og samfundet kan hænge sammen. Det fællesskab, som uden videre forkaster denne kontakt, forkaster i virkeligheden det menneskelige liv. Respekten for andre må også komme til udtryk i familien. Og særligt da buddet blev givet, var det nødvendigt, at børnene tog sig af forældrene, når de blev ældre og ikke længere kunne tage vare på sig selv. Sådan har det været i alle kulturer, og det er en opgave, der er lagt hen til alle.

Men erfaringen siger mig, at det ikke altid er så let. Og så kan man overveje, hvad det egentlig vil sige at ære, respektere og elske. Som det siges et andet sted i Bibelen, så skal man lyde Gud mere end mennesker, og forældrene ejer ikke børnene, men de har et ansvar for dem i en periode; ligesom børnene ikke ejer forældrene.

Det at ære, respektere og vise kærlighed kan betyde at give modstand, og gøre noget andet end det, der ønskes. Det at ære er også at være ærlig, at være den, man er. Falskhed er ikke at ære, men oprigtighed overfor andre er udtryk for respekt. Det betyder ikke, at man skal sige alt eller give udtryk for alt, men at løgn ikke er et ideal.

Jeg har dog erfaret, at der er forhold, der er så betændte, at det kan give mening for en tid at holde afstand til gavn for alle parter. Hvis det sker i familien, at afstand må praktiseres, så ophæver det ikke buddet om at ære, men det at ære kan komme til udtryk gennem modstand og et ønske om det gode forhold.

Efter det 4. bud siges det: ”for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.”

Der er en Guds velsignelse, der følger buddet, hvorved det angives, at den enkelte ikke er overladt til sig selv, heller ikke til sine forældre, men Gud går med. Jeg anser det for uomtvisteligt, at gode relationer bygger gode liv. Samtidig gælder det også, at Gud er nærværende i familiens kamp for det gode liv og vi overlades ikke til egne evner og kræfter, heller ikke når kampen er tung.

Find flere Til Tro-andagter her.