Tiden

3 min. læsning

Der er altid et men…

Af Stefan Mocanu Jensen

6. dec. 2024

ANDAGT: Ordet "men" har stor betydning. Hvad betyder det i troslivet?

Andagt kald

Det danske sprog er noget, mange af os er vokset op med. Et sprog fyldt med masser af ord. Måske tænker vi ikke så meget på, hvad vores sprog gør ved os.


Lad os tage fat i ordet ”men”. Det er et ord, som indleder kontrast: ”Du er rask, men…, Du er klog, men…, Du er dødelig syg, men…” Det, som går forud for dette lille ord ”men”, får en ny betydning. På samme måde ser vi det i et ord fra Bibelen, som starter med et men. I Esajas bog kapitel 43 det første vers står der skrevet således:


”Men nu siger HERREN, 

han som skabte dig, Jakob, han som dannede dig, Israel: 

Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, 

jeg kalder dig ved navn, du er min.”


Dette men kommer som en kontrast til Guds dom forinden. Folket var ulydigt. De adlød ikke Gud. Det fik den konsekvens, at Gud sendte sin glødende vrede og vold mod dem. Men! Hvad udløser sådan et stort men? Sådan en stor kontrast?


Vi kan kun forstå dette, men, når vi ser, hvem HERREN er. Han er den, som skabte himlen og jorden. Han har skabt dig og mig. Ikke nok med det, Han har løskøbt dig og mig. Løskøbt os fra døden og den evige fortabelse.


Hvordan det? Gud elskede verden så højt, at Han sendte sin egen søn, Jesus Kristus, til verden med det formål at give sin søn som det ultimative offer og betaling for vores synd. Det ultimative bevis på hans kærlighed og betalingen for vores løsladelse og frisættelse fra synd og død.


Gud kalder dig ved navn. Det skete helt konkret ved din dåb, hvor du fik Faderens og Sønnens og Helligåndens navn udråbt over dig, og du blev hans. En konkret ny virkelighed, der har fået den betydning, at du og jeg har fået fællesskab med Jesus, Gud selv. En enhed, et hele, som du bliver en del af. Selv i en verden fyldt med ondskab, lidelse og synd. Selv dér er vi en del af fællesskabet med Jesus. 


Det kan også siges på denne måde: Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! (Andet Korintherbrev kapitel 5, vers 17) Her er der ingen men, ikke nogen kontrast, der kommer senere. Hvordan kan det gå til?


Det handler ikke om, hvordan, men om hvem, der handler. Det er selve HERREN vores Gud, Jesus Kristus vores frelser, som kalder dig og mig for sin, og derfor skal vi ikke frygte, ikke nu, ej heller i fremtiden eller i evigheden.


Gud har lovet os sin frelse. Det kan vi regne med, fordi det er Guds ansvar. Han har begyndt sin gode gerning i os og lovet, at han vil fuldføre sin gerning indtil den dag, Jesus kommer igen (Filemonbrevet kapitel 1, vers 6). Vi kan tage ham på ordet, når han siger: Han har løskøbt dig og mig og gjort al ting vel.


”Men nu siger HERREN, 

han som skabte dig, Jakob, han som dannede dig, Israel: 

Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, 

jeg kalder dig ved navn, du er min.”


Find flere Til Tro-andagter her.

Udforsk mere

Find mere indhold

22. okt. 2026

6 min. læsning

Hvide løgne

SANDHED: Den hvide løgn kan virke som den nemme løsning, og nogle gange er det også den rigtige. Hvornår kan en hvid løgn gavne, og hvordan Jesus taler om sandhed og løgn?

Af Hanne Terp Legarth

22. okt. 2026

3 min. læsning

En roman, der ikke rammer plet

Bogen er et bud på, hvordan det ville se ud, hvis der kom en vækkelse til Danmark. Men den mangelfulde udførelse af romanen spænder ben for det, den kunne have været.

Af Clara Neuenschwander Lund

18. aug. 2026

1 min. læsning

Højsangen og Salmerne 3/7 | "Vågn op, hvorfor sover du, Herre?..." | Hanne Terp Legarth

I dette afsnit tager vi fat på Salmernes, og vi begynder med Salme 44 og dens fortvivlede råb til en Gud, der synes at sove.

Af Hanne Terp Legarth

25. aug. 2026

1 min. læsning

Højsangen og Salmerne 4/7 | "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?..." | Hanne Terp Legarth

Vi skal kigge lidt på en af de mest kendte sætninger fra Salmernes Bog og besøge Astrid Lindgren for at høre, hvordan man får fred i verden - ved at skrubbe verden fri for mennesker med en svamp...

Af Hanne Terp Legarth

27. okt. 2026

2 min. læsning

Ordsprogene, Prædikeren og Job 6/7 | "Da talte Herren til Job inde fra stormen..." | Mads Due

Efter lange kapitler med spørgsmål og diskussioner taler Gud endelig. Men i stedet for et enkelt svar tager han Job med på en tour de force gennem skaberværket — og zoologisk have – og giver ham et løfte om, at kaos og ondskab ikke får det sidste ord.

Af Mads Due

22. okt. 2026

4 min. læsning

Jesus, kom snart igen!

"Jeg må være helt ærlig, jeg kan ikke anbefale albummet." Læs hvorfor Stefan ikke er fan af et nyt kristent album.

Af Stefan Lumholdt Pedersen

12. dec. 2022

2 min. læsning

Troen, tidsånden og Guds retfærdighed

ANDAGT: Gud er retfærdig. Hvad betyder det?

Af Andreas Villumsen

30. sep. 2026

4 min. læsning

Hvad står der?

ANDAGT: Hvad kan vi gøre for at forstå Bibelen bedre?

Af Mads Due

6. jun. 2022

3 min. læsning

Det fjerde bud: Du skal ære din far og din mor

ANDAGT: Du skal ære dine forældre. Hvad betyder det?

Af Jakob Valdemar Olsen