3 min. læsning
Når fantasien spejler troens virkelighed
Af Clara Neuenschwander Lund, Studerer bioteknologi,
25. juni 202625. jun. 2026
Bogen åbner øjne for nye vinkler i ens eget trosliv og inviterer en til at inddrage fantasien i højere grad.
”Alle mine syv Narnia-bøger begyndte med billeder i mit hoved.” Denne sætning af C.S. Lewis er den første, man møder, når man åbner bogen Jeg vil bo i Narnia skrevet af Henrik Højlund.
Mange vil nok være enige i, at det var heldigt, at C.S. Lewis fik de billeder og senere skabte fortællingerne om den magiske verden, som så mange børn og voksne har fordybet sig i og drømt sig væk til siden. I bogen Jeg vil bo i Narnia tages man som læser igennem refleksioner om Narnia-bøgerne set i et kristent perspektiv. Den åbner øjne for nye vinkler i ens eget trosliv og inviterer en til at inddrage fantasien i højere grad. Måske er det ikke en ting, der umiddelbart lige er til at forstå – hvordan kan det at bruge noget uvirkeligt føre én tættere på en sandhed om verden og om Gud? Det er vigtigt at placere fornuft og apologetik som modvægt til dette perspektiv, som Henrik Højlund også kommer ind på. Fantasien og fornuften skal gå hånd i hånd.
Det er vigtigt at placere fornuft og apologetik som modvægt til dette perspektiv, som Henrik Højlund også kommer ind på. Fantasien og fornuften skal gå hånd i hånd.
En vigtig detalje, som forfatteren lægger ud med at understrege, er, at bøgerne ikke er skrevet som allegorier (fra græsk allegoria, ’tale hvor man siger noget andet’, Den danske ordbog). Meningen med bøgerne er ikke nødvendigvis, at de skal læses i et kristent perspektiv eller sige noget om det kristne liv og den kristne fortælling. De er eventyrlige historier, der, hvis man som læser vil det, kan sige noget om Gud og livet.
En interessant fortolkning af Narnia-bøgerne, som efterfølgende bliver præsenteret, er, at de skulle være inspireret af de syv planeter og deres betydning, som man forstod det tilbage i middelalderen. Noget, som C.S. Lewis lod sig inspirere af, og som kan ses som en rød tråd gennem bøgerne. Her bliver det lidt nørdet, når der dykkes ned i de små litterære detaljer, men en pointe er, at Lewis alligevel har haft nogle tanker med bøgerne undervejs. Når det er på plads, at bøgernes primære opgave ikke er at agere prædikener, kan man begynde at se, hvordan Narnia-bøgerne alligevel kan sige noget om Gud og Bibelen.
En pointe er at tro uden at se, hvilket for Lewis selv fik stor betydning.
Gennem en række eksempler fra bøgerne præsenteres læseren for steder, hvor historierne direkte kan sammenlignes med bibelske fortællinger eller andre kristne forståelser. Forfatteren udfolder på fin vis, hvordan der både er meget direkte hentydninger, men også mere skjulte referencer og i virkeligheden også ny læring eller nye perspektiver for den kristne at finde i bøgerne. En pointe er at tro uden at se, hvilket for Lewis selv fik stor betydning, og hvilket afspejles i Sølvstolen (den sjette bog i Narnia-serien, red.). Hen imod slutningen af bogen tages der fat i længslen efter den nye verden og Gud, og hvordan også det får en plads i Narnia-fortællingerne. Man behøver ikke have læst bøgerne for nyligt, for de vigtigste passager bliver beskrevet, inden de fortolkes.
Alligevel er det klart en bog for dig, der har læst Narnia-bøgerne eller har fået dem fortalt. Bogens længde og sprog er passende for dens budskab og pointer, som præsenteres i de forskellige kapitler. Den giver en lyst til at dykke ned i Narnia-fortællingerne endnu en gang.
Køb bogen her.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Brød”.
Udforsk mere
Find mere indhold23. juli 202623. jul. 2026
7 min. læsning
Vi har brug for normer for at fungere sammen. Nogle gange kan det dog være godt at udfordre nogle af de usagte regler og holdninger. Kan du spotte en norm?
Af Elisabeth Rønne Sangild
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
ANDAGT: Zakæus møder Jesus. Hvad betyder det?
Af Lisa Rom Boye
15. september 202615. sep. 2026
2 min. læsning
Vi slutter vores tid i Salmernes bog med et spørgsmål: Hvad vil det sige at have hjemme hos Gud? Det kan et 100 år gammelt broderi, der hænger i en præstegård i Herning, hjælpe os med at blive lidt klogere på.
Af Hanne Terp Legarth
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
ANDAGT: Vi skal have samme mindset som Jesus. Hvad betyder det?
Af Lærke Højlund Wibe Søes
4. marts 20224. mar. 2022
3 min. læsning
ANDAGT: Gud kan sanses. Hvad betyder det?
Af David Rejkjær Knudsen
22. september 202622. sep. 2026
2 min. læsning
Hvad vil det egentlig sige at frygte Gud? Vi tager vi hul på Bibelens visdomslitteratur, og vi begynder i Ordsprogenes Bog, der kalder gudsfrygt for begyndelsen til al visdom.
Af Mads Due
7. juli 20267. jul. 2026
1 min. læsning
I dette afsnit kommer vi et smut omkring Albert Speers tribune i Nürnberg, nazismens massemøder og Pergamonalteret. Kong Jeroboam opstiller to guldkalve i Nordriget for at holde israelitterne fra templet i Jerusalem.
Af Mads Due
2. juli 20262. jul. 2026
6 min. læsning
Penge er ikke kun tal på en konto. De kan afsløre, hvad vi elsker, hvad vi frygter, og hvem vi i praksis stoler på. Zakæus’ møde med Jesus viser os både mammons magt og evangeliets frihed.
Af Jonas Lauge Gerstoft-Wolter Andersen
25. juni 202625. jun. 2026
6 min. læsning
KRONIK: Om ængstelighed, landsbysamfund og hvorfor Paulus’ opfordring er lettere sagt end gjort.
Af Christian Thusholt Jacobsen
11. august 202611. aug. 2026
2 min. læsning
I dette afsnit tager vi udgangspunkt i Højsangens berømte ord om kærligheden som en voldsom brand og snakker lidt om ikke bare kærlighed, men kærligheder. Hvad betyder det, at kristendommen ikke svarer nej til den romantiske kærlighed, men med et ja – og så et ja mere?
Af Troels Nymann
25. juni 202625. jun. 2026
3 min. læsning
Bogen opfordrer til at udfordre egen stolthed og en dag tage mod til at gå til skriftemål.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
4. juni 20254. jun. 2025
7 min. læsning
ANDAGT: Jesus siger, at vi skal tilgive. Hvad betyder det?
Af Rebecca Würtz Jespersen











