Når fantasien spejler troens virkelighed

”Alle mine syv Narnia-bøger begyndte med billeder i mit hoved.” Denne sætning af C.S. Lewis er den første, man møder, når man åbner bogen Jeg vil bo i Narnia skrevet af Henrik Højlund.

Mange vil nok være enige i, at det var heldigt, at C.S. Lewis fik de billeder og senere skabte fortællingerne om den magiske verden, som så mange børn og voksne har fordybet sig i og drømt sig væk til siden. I bogen Jeg vil bo i Narnia tages man som læser igennem refleksioner om Narnia-bøgerne set i et kristent perspektiv. Den åbner øjne for nye vinkler i ens eget trosliv og inviterer en til at inddrage fantasien i højere grad. Måske er det ikke en ting, der umiddelbart lige er til at forstå – hvordan kan det at bruge noget uvirkeligt føre én tættere på en sandhed om verden og om Gud? Det er vigtigt at placere fornuft og apologetik som modvægt til dette perspektiv, som Henrik Højlund også kommer ind på. Fantasien og fornuften skal gå hånd i hånd.

En vigtig detalje, som forfatteren lægger ud med at understrege, er, at bøgerne ikke er skrevet som allegorier (fra græsk allegoria, ’tale hvor man siger noget andet’, Den danske ordbog). Meningen med bøgerne er ikke nødvendigvis, at de skal læses i et kristent perspektiv eller sige noget om det kristne liv og den kristne fortælling. De er eventyrlige historier, der, hvis man som læser vil det, kan sige noget om Gud og livet.

En interessant fortolkning af Narnia-bøgerne, som efterfølgende bliver præsenteret, er, at de skulle være inspireret af de syv planeter og deres betydning, som man forstod det tilbage i middelalderen. Noget, som C.S. Lewis lod sig inspirere af, og som kan ses som en rød tråd gennem bøgerne. Her bliver det lidt nørdet, når der dykkes ned i de små litterære detaljer, men en pointe er, at Lewis alligevel har haft nogle tanker med bøgerne undervejs. Når det er på plads, at bøgernes primære opgave ikke er at agere prædikener, kan man begynde at se, hvordan Narnia-bøgerne alligevel kan sige noget om Gud og Bibelen.

Gennem en række eksempler fra bøgerne præsenteres læseren for steder, hvor historierne direkte kan sammenlignes med bibelske fortællinger eller andre kristne forståelser. Forfatteren udfolder på fin vis, hvordan der både er meget direkte hentydninger, men også mere skjulte referencer og i virkeligheden også ny læring eller nye perspektiver for den kristne at finde i bøgerne. En pointe er at tro uden at se, hvilket for Lewis selv fik stor betydning, og hvilket afspejles i Sølvstolen (den sjette bog i Narnia-serien, red.). Hen imod slutningen af bogen tages der fat i længslen efter den nye verden og Gud, og hvordan også det får en plads i Narnia-fortællingerne. Man behøver ikke have læst bøgerne for nyligt, for de vigtigste passager bliver beskrevet, inden de fortolkes.

Alligevel er det klart en bog for dig, der har læst Narnia-bøgerne eller har fået dem fortalt. Bogens længde og sprog er passende for dens budskab og pointer, som præsenteres i de forskellige kapitler. Den giver en lyst til at dykke ned i Narnia-fortællingerne endnu en gang.

Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Brød”.