Anmeldelse

3 min. læsning

Når fantasien spejler troens virkelighed

Af Clara Lind Neuenschwander

25. jun. 2026

Bogen åbner øjne for nye vinkler i ens eget trosliv og inviterer en til at inddrage fantasien i højere grad.

”Alle mine syv Narnia-bøger begyndte med billeder i mit hoved.” Denne sætning af C.S. Lewis er den første, man møder, når man åbner bogen Jeg vil bo i Narnia skrevet af Henrik Højlund.


Mange vil nok være enige i, at det var heldigt, at C.S. Lewis fik de billeder og senere skabte fortællingerne om den magiske verden, som så mange børn og voksne har fordybet sig i og drømt sig væk til siden. I bogen Jeg vil bo i Narnia tages man som læser igennem refleksioner om Narnia-bøgerne set i et kristent perspektiv. Den åbner øjne for nye vinkler i ens eget trosliv og inviterer en til at inddrage fantasien i højere grad. Måske er det ikke en ting, der umiddelbart lige er til at forstå – hvordan kan det at bruge noget uvirkeligt føre én tættere på en sandhed om verden og om Gud? Det er vigtigt at placere fornuft og apologetik som modvægt til dette perspektiv, som Henrik Højlund også kommer ind på. Fantasien og fornuften skal gå hånd i hånd.


Det er vigtigt at placere fornuft og apologetik som modvægt til dette perspektiv, som Henrik Højlund også kommer ind på. Fantasien og fornuften skal gå hånd i hånd.


En vigtig detalje, som forfatteren lægger ud med at understrege, er, at bøgerne ikke er skrevet som allegorier (fra græsk allegoria, ’tale hvor man siger noget andet’, Den danske ordbog). Meningen med bøgerne er ikke nødvendigvis, at de skal læses i et kristent perspektiv eller sige noget om det kristne liv og den kristne fortælling. De er eventyrlige historier, der, hvis man som læser vil det, kan sige noget om Gud og livet.


En interessant fortolkning af Narnia-bøgerne, som efterfølgende bliver præsenteret, er, at de skulle være inspireret af de syv planeter og deres betydning, som man forstod det tilbage i middelalderen. Noget, som C.S. Lewis lod sig inspirere af, og som kan ses som en rød tråd gennem bøgerne. Her bliver det lidt nørdet, når der dykkes ned i de små litterære detaljer, men en pointe er, at Lewis alligevel har haft nogle tanker med bøgerne undervejs. Når det er på plads, at bøgernes primære opgave ikke er at agere prædikener, kan man begynde at se, hvordan Narnia-bøgerne alligevel kan sige noget om Gud og Bibelen.


En pointe er at tro uden at se, hvilket for Lewis selv fik stor betydning.


Gennem en række eksempler fra bøgerne præsenteres læseren for steder, hvor historierne direkte kan sammenlignes med bibelske fortællinger eller andre kristne forståelser. Forfatteren udfolder på fin vis, hvordan der både er meget direkte hentydninger, men også mere skjulte referencer og i virkeligheden også ny læring eller nye perspektiver for den kristne at finde i bøgerne. En pointe er at tro uden at se, hvilket for Lewis selv fik stor betydning, og hvilket afspejles i Sølvstolen (den sjette bog i Narnia-serien, red.). Hen imod slutningen af bogen tages der fat i længslen efter den nye verden og Gud, og hvordan også det får en plads i Narnia-fortællingerne. Man behøver ikke have læst bøgerne for nyligt, for de vigtigste passager bliver beskrevet, inden de fortolkes.


Alligevel er det klart en bog for dig, der har læst Narnia-bøgerne eller har fået dem fortalt. Bogens længde og sprog er passende for dens budskab og pointer, som præsenteres i de forskellige kapitler. Den giver en lyst til at dykke ned i Narnia-fortællingerne endnu en gang.


Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Brød”.

Udforsk mere

Find mere indhold

5. jun. 2023

2 min. læsning

Paulus som poesi

En kristens liv kan føles splittet. Splittet mellem at ville det gode og gøre det onde. Mellem at være forandret, og ikke opleve at man ændrer sig. Anna-Theresa dykker ned i modsætningerne, når hun med udgangspunkt i Romerbrevet kapitel 7 gør Paulus til poesi og pligt til lyst.

Af Anna-Theresa Nielsen

19. maj 2026

1 min. læsning

Samuel, Saul og David 4/7 | "Men Herren ser på hjertet..." | Troels Nymann

For Gud er alting småt.

Af Troels Nymann

4. jun. 2025

7 min. læsning

“Hvis du ikke var kommet, havde de slået ham ihjel”

ANDAGT: Jesus siger, at vi skal tilgive. Hvad betyder det?

Af Rebecca Würtz Jespersen

28. maj 2026

7 min. læsning

Hvordan hører jeg Guds kald?

Kan Gud vejlede mig konkret, så jeg ved præcis, hvad jeg skal bruge mit liv på? Ja, men ofte er vejledningen mere indirekte. Læs artiklen og bliv klogere på Herrens veje.

Af Mathias Schultz Laursen

11. jun. 2026

6 min. læsning

Måltidet som kirke

BRØD: Spisefællesskabet i Mariakirken er ikke bare et praktisk arrangement eller et socialt tilbud. Det er kirke. Læs om Johannes’ daglige arbejde i Fisken & Brødet.

Af Johannes Birk Christophersen

26. jun. 2026

1 min. læsning

4 anbefalinger til din ferie

TILSOMMEREN: Et album, en kyststrækning, en bog og en folkelig aktivitet. Til dig fra KFS' ansatte.

Af KFS Danmark

26. mar. 2026

5 min. læsning

Kirke og kolde kontanter

PRIS: I kirken er fokus naturligt på præsten, lovsangen og fællesskabet. Men det koster at nå de mål, vi ønsker for vores menighed. Hans Erik giver indblik i en væsentlig, men måske overset, del af at det at drive kirke i dag.

Af Hans Erik Sørensen

4. jun. 2026

5 min. læsning

Nadvermystik

BRØD: Hvad sker der i nadveren? Hvordan kan den både være håndgribelig og overnaturlig? Læs med, når Anders Kildahl Keseler udfolder nadverens dybe betydning.

Af Anders Kildahl Keseler

5. jun. 2023

8 min. læsning

Kirke og LGBT+ - to uforenelige størrelser?

Er forsoning muligt mellem kirken og LGBT+-miljøet? Med historiske nedslag viser Peter Nissen, hvordan fløjene har bekæmpet hinanden. Skribenten tror, at der er veje til forsoning. Læs med, opdag nuancerne og bliv inspireret af Jesu eksempel.

Af Peter Nissen

25. jun. 2026

3 min. læsning

Livets brød

ANDAGT: Jesus er livets brød. Hvad betyder det?

Af Silas Nymann Sulkjær

5. jun. 2023

6 min. læsning

DEBAT 1/2: For frimenighed

Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?

Af Peter Leif Mostrup Hansen

26. mar. 2026

5 min. læsning

De kristne skal kendes på deres ... andagtstid?

KRONIK: Handler kristentro om andet end bøn og Bibel? Ja, svarer Christian, Til Tro’s kronikskribent i 2026. Andagtstiden er vigtig, men livet er altafgørende.

Af Christian Thusholt Jacobsen