Anmeldelse

3 min. læsning

Hvis fremtiden er filterløs, ser det rigtig lyst ud for kirken

Af Jacob Munk

Martin Vase

Troels Nymann

4. mar. 2020

Det var måske i mødet med denne oplevelse, at det gik op for mig, at samtalepodcasts er alt andet end ligegyldige og overfladiske.

I et af Frelst uden filters bedste afsnit påpeger de den overraskelse, det nogle gange er for dem, når drenge lytter med på samtalepodcasts som deres. Og rigtigt nok, selvom vi alle tre i Eftertanke-teamet har lyttet til adskillige podcasts, og nu også selv har produceret én i et halvt års tid, så har disse podcasts altid handlet mere om emner end om mennesker. Måske har de to piger ret i, at man som mand ubevidst har lært at tænke, at den slags ikke er passende at lytte til. Men hvem ved.


I hvert fald var det noget af en overraskelse for undertegnede første gang at høre afsnittet "Basic bitch på Brighter". Her fortæller den ene halvdel af duoen, Liv, om en samtale med en god ven, som de havde på den tværkirkelige lejr Brighter. Snakken var gået og havde skabt et rum af ærlighed og åbenhed, et rum uden filter. I denne stemning havde vennen betroet Liv, at han sommetider havde oplevet hende som "billig" på grund af hendes hang til små, venskabelige berøringer. At Liv blev såret, forstår man godt. Hvem kender ikke til oplevelsen af at få åbenbaret den hemmelighed, som andres oplevelse af én pr. definition er, og ikke bryde sig om, hvad man ser? Mon ikke netop det er selve urfrygten for et selvbevidst dyr som mennesket, der på én gang er smerteligt bevidst om sin egen væren, men samtidig ikke kan erkende sig selv som objekt?


Det var måske i mødet med denne oplevelse, at det gik op for mig, at samtalepodcasts er alt andet end ligegyldige og overfladiske. Idet vi bliver passive tilskuere til en så hudløst ærlig samtale, får vi lov til at bearbejde vores egne erfaringer, bekymringer og skuffelser, idet vi spejler os i samtalen og lader den sætte ord på oplevelser, som vi nok kunne genkende, men ikke formidle.


Det fungerer så godt, fordi de to piger, Liv og Emilie, er mestre i at analysere og fortolke deres oplevelser. F.eks. fortsætter Liv med at fortælle om, hvordan denne episode fik hende til at tænke over, hvordan hun sommetider kan føle sig fanget mellem to verdener, hvor de kirkevante anser hende for billig, og de kirkefremmede anser hende for kysk og kedelig, og spørgsmålet så melder sig: hvem er jeg i virkeligheden?


Pigernes fantastiske evne til at hæve egne erfaringer til skarpe og udfordrende refleksioner får særligt lov til at blomstre, når snakken falder på emner som køn, sex og de frikirkelige miljøer. Et godt sted at begynde på podcasten kunne være afsnittet "Barn af pinsekirken", som formår at give et unikt indblik i de dybt forskelligartede oplevelser, det kan være at vokse op i frikirken. Her aner man også den betydelige forskel, der er mellem de to værter. Emilie har en bramfri rebelskhed, idet hun revser autoriteter og institutioner, mens Liv i højere grad fastholder de positive aspekter, der også gemmer sig bag de udfordringer, de begge er enige om at pege på.


I denne kombination opstår podcastens unikke rum, der både er personligt, originalt og på højt refleksivt niveau. Hvis fremtiden er filterløs, ser det rigtig lyst ud for kirken.


Lyt til Basic bitch på Brighter

Podcast


Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Klima”.

Udforsk mere

Find mere indhold

28. apr. 2026

1 min. læsning

Samuel, Saul og David 1/7 | "Fra støvet rejser han de svage..." | Troels Nymann

Hvad har en gammel tysk filosofby til fælles med det gamle israelitiske monarki?

Af Troels Nymann

6. okt. 2023

6 min. læsning

Når Gud siger ”ær alle”, og tungen siger 'din fede lort'

Kender du det? Din underviser er lige gået ud ad døren. I vender jer mod hinanden. Og pludselig går snakken. For er hun/han egentlig ikke lidt strid? Søren Rønn har brugt sommeren på at reflektere over tungens magt og kommer med en stærk opfordring til at tale op og tale ord til liv – hvilket kan være lidt af en udfordring, når man selv taler flydende sarkasme og har temperament som Kaptajn Haddock!

Af Søren Aalbæk Rønn

5. mar. 2026

10 min. læsning

Er kristendom udemokratisk?

PRIS: Bølgerne går højt, når kristendommens betydning for samfundet bliver drøftet. Men hvem har ret, Tom Holland eller Frederik Stjernfelt? Læs med om kirkens brogede historie og kristendommens positive potentiale.

Af Michael Agerbo Mørch

19. maj 2026

1 min. læsning

Samuel, Saul og David 4/7 | "Men Herren ser på hjertet..." | Troels Nymann

For Gud er alting småt.

Af Troels Nymann

26. mar. 2026

5 min. læsning

Kirke og kolde kontanter

PRIS: I kirken er fokus naturligt på præsten, lovsangen og fællesskabet. Men det koster at nå de mål, vi ønsker for vores menighed. Hans Erik giver indblik i en væsentlig, men måske overset, del af at det at drive kirke i dag.

Af Hans Erik Sørensen

12. mar. 2026

6 min. læsning

Mennesker og maskiner

PRIS: Gud ønsker os, Gud giver os mening, og Gud stiller os til regnskab. Derfor har mennesket en ukrænkelig værdi. Men hvad er et menneske?

Af Jakob Valdemar Olsen

4. jun. 2025

7 min. læsning

“Hvis du ikke var kommet, havde de slået ham ihjel”

ANDAGT: Jesus siger, at vi skal tilgive. Hvad betyder det?

Af Rebecca Würtz Jespersen

4. mar. 2025

3 min. læsning

”Under” - et lille ord med stor betydning

ANDAGT: Der er forskel på loven og nåden. Hvad betyder det?

Af Torgeir Petersen

4. jun. 2026

5 min. læsning

Nadvermystik

BRØD: Hvad sker der i nadveren? Hvordan kan den både være håndgribelig og overnaturlig? Læs med, når Anders Kildahl Keseler udfolder nadverens dybe betydning.

Af Anders Kildahl Keseler

3. dec. 2025

3 min. læsning

Han vil os det godt!

ANDAGT: Jesus giver liv i overflod. Hvad betyder det?

Af Kristina Eskildsen Overgaard

23. apr. 2026

3 min. læsning

Vi drænes, når vi skal opretholde facaden i det store fællesskab

Christian Hjortkjær stiller det svære spørgsmål: Hvordan balancere mellem inklusion af alle og tætte relationer?

Af Caroline Hartmann Bernhard

5. jun. 2023

3 min. læsning

Kan man være religiøs ateist?

Overordnet set er Dworkins bog udtryk for en fornyet interesse i religion efter 00'ernes militante ateisme.

Af Emil Børty Nielsen