3 min. læsning
Hvad betyder det, når Gud siger, at vi er skabt i hans billede som mænd og kvinder?
Af Clara Lind Neuenschwander, Studerer bioteknologi,
4. juni 20254. jun. 2025
Hvorvidt man erklærer sig enig i alt, hvad Nielson skriver og mener, må være op til læseren selv, men jeg tror, at alle kan få noget godt ud af at dykke ned i og forholde sig til, hvad det vil sige at være skabt som kvinde – og som mand.
Kan jeg være kristen og kalde mig feminist? Jeg er vokset op i en tid, hvor samfundet har haft et stort fokus på at udviske skellet mellem mænd og kvinder, og det har uden tvivl farvet mit syn på forholdet mellem de to køn. Til tider kan det føles som om, at den moderne feminisme står i direkte modsætning til kristendommens syn på det at være mand og kvinde. I bogen I sit billede skabte han dem fremlægger Kathleen Nielson kvinders rolle i Bibelen og deres selvforståelse ud fra den, mens hun trækker tråde til den hverdag, vi lever i.
Det er en bibelnær bog, der kronologisk dykker ned i udvalgte tekststykker fra både Det Gamle og Det Nye Testamente, der omhandler kvinder, som hun forsøger at forklare og sætte i sammenhæng. Bogen repræsenterer til dels et konservativt og opdelt syn på mænd og kvinder, hvilket ses i det gennemgående fokus på deres forskellige roller, som til tider næsten fremlægges som en hierarkisk forskel. For nogle mennesker giver det måske en ro at vide, at det kan og er okay at forstå forholdet mellem mænd og kvinder på den måde. Omvendt tror jeg, at det kan udfordre andre, som er mere vant til at se mindre på forskelle og mere på ligheder mellem de to køn. Dog er det vigtigt at slå fast, at en af Nielsons vigtige pointer netop er ligheden mellem mænd og kvinder. Vi er lige meget værd, og det er samarbejdet og fællesskabet mellem de to køn, der skal dyrkes. Samtidig giver læsningen af denne bog blod på tanden til selv at undersøge mere og blive klogere på dette klassiske omdiskuterede emne om, HVOR forskellige mænd og kvinder egentlig er. Som forfatteren selv understreger: Vi må vende tilbage til Bibelen for at finde sandheden fra Gud.
Bogen er skrevet ud fra det synspunkt, at Bibelen skal læses meget bogstaveligt, og man kan mærke, at det er noget, der også er vigtigt for Nielson – man må ikke bevæge sig for langt væk fra skriften. I bogen tages man i hånden på en rejse gennem passager fra hele Bibelen med kvinder i fokus, både de steder, man har hørt så mange gange før, og de steder, man kan springe over, fordi de kan være svære at forstå og få til at give mening. Trods dens lille størrelse rummer bogen mange aspekter af kvindelighed, hvilket den samlet set lykkes med, selvom man til tider kan savne yderligere udfoldelse og uddybelse af de enkelte emner.
Man er ikke i tvivl om bogens gennemgående pointe, som fint kridtes op i de indledende kapitler om skabelsen og konkluderes i det sidste omhandlende Guds godhed. Hvorvidt man erklærer sig enig i alt, hvad Nielson skriver og mener, må være op til læseren selv, men jeg tror, at alle kan få noget godt ud af at dykke ned i og forholde sig til, hvad det vil sige at være skabt som kvinde – og som mand.
Køb bogen her.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Undskyld”.
Udforsk mere
Find mere indhold
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Annus Horribilis. Har du haft lyst til at gå i ét med en grå hjørnesofa? Har du været på dehydreringens rand fra tårer? Vores faste kronikskribent reflekterer over et ondt år, forventninger til livet og ønsket om kontrol.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
5. juni 20235. jun. 2023
2 min. læsning
En kristens liv kan føles splittet. Splittet mellem at ville det gode og gøre det onde. Mellem at være forandret, og ikke opleve at man ændrer sig. Anna-Theresa dykker ned i modsætningerne, når hun med udgangspunkt i Romerbrevet kapitel 7 gør Paulus til poesi og pligt til lyst.
Af Anna-Theresa Nielsen
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Peter Leif Mostrup Hansen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad vejer Gud? Mange børn (og voksne) har gennem tiden mødt naturvidenskabens grænse i dette spørgsmål. Men kan vi mon alligevel lære noget om Guds karakter ved at løfte øjet mod universet og Newtons faldende æbler? Det slår Simon Holm Stark et slag for i denne artikel.
Af Simon Holm Stark
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Jeg kan kun give bogen min varmeste anbefaling til alle, hvad enten emnet lyder interessant eller ej – den er mere end en gennemlæsning værd.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
19. marts 202619. mar. 2026
5 min. læsning
For mange er lovsangen en vigtig del af deres tro. For andre kan den næsten synes diffus eller ligegyldig. Bør vi lovsynge, og hvad gør lovsang ved os?
Af Mads Due
26. marts 202626. mar. 2026
5 min. læsning
I kirken er fokus naturligt på præsten, lovsangen og fællesskabet. Men det koster at nå de mål, vi ønsker for vores menighed. Hans Erik giver indblik i en væsentlig, men måske overset, del af at det at drive kirke i dag.
Af Hans Erik Sørensen
23. april 202623. apr. 2026
3 min. læsning
Christian Hjortkjær stiller det svære spørgsmål: Hvordan balancere mellem inklusion af alle og tætte relationer?
Af Caroline Hartmann Bernhard
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Under solen er det en fremragende læseoplevelse, men man gør nok klogt i at huske bibelteksten ved siden af.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Noget, som begge dele af bogen skal have ros for, er, hvordan de belyser det praktiske element i nadveren – hvad dette ritual helt konkret kan bruges til i vores hverdagsliv og tro.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
26. marts 202626. mar. 2026
5 min. læsning
KRONIK: Handler kristentro om andet end bøn og Bibel? Ja, svarer Christian, Til Tro’s kronikskribent i 2026. Andagtstiden er vigtig, men livet er altafgørende.
Af Christian Thusholt Jacobsen
12. marts 202612. mar. 2026
6 min. læsning
Gud ønsker os, Gud giver os mening, og Gud stiller os til regnskab. Derfor har mennesket en ukrænkelig værdi. Men hvad er et menneske?
Af Jakob Valdemar Olsen