Anmeldelse

3 min. læsning

Et forfriskende kristent perspektiv på kvartvejskrisen

Af Victoria Rosenkvist Krohn

11. okt. 2024

Det synes her forfriskende og relevant med et kristent fokus på emnet, der altså ikke udelukkende handler om, hvad jeg som ung skal gøre og blive, men som også kan pege på en gudgiven værdi.

Mange kender begrebet "midtvejskrise", og en del bøger og film centrerer sig om den famøse livskrise, der kan ramme folk halvvejs i livet. Betydeligt færre kender nok til begrebet "kvartvejskrise", der er et lidt nyere og ikke nær så kendt fænomen. Alligevel virker tematikken utrolig bekendt, når den gennem 9 korte kapitler introduceres i Kristina Eskildsens nyudgivne bog 'Kristen i kvartvejskrisen'. Kvartvejskrisen beskrives kort gengivet som udfordringerne, bekymringerne og uroen, der kan opstå i forbindelse med overgangen fra ung til voksen. Ofte følger denne krise også af de forventninger, unge kan opleve at blive pålagt fra omverden såvel som fra sig selv. Det synes her forfriskende og relevant med et kristent fokus på emnet, der altså ikke udelukkende handler om, hvad jeg som ung skal gøre og blive, men som også kan pege på en gudgiven værdi.


Netop dette kan også siges at være en styrke for bogen; emnet er ikke så udtømt, at den dybe tallerken skal opfindes med et ph.d.-værdigt perspektiv. Desværre kan det også ses som en svaghed for bogen, der af den grund kun når at skrabe i overfladen. Bogen vil favne meget på få sider og med et til dels uberørt emne, kan jeg opleve, at nogle af pointerne bliver en anelse 'fluffy'. Når det er sagt, skal bogen også roses for at være bundet fint sammen, idet hvert afsnit rundes godt af. I slutningen af hvert kapitel klargøres det, hvad kapitlets forløsende bibelske pointe er.


Derfor vil jeg i Eskildsens egen beskrivelse af bogens målgruppe "til dig, der synes, at du roder lidt med livet - eller at livet roder med dig" understrege ordet "lidt". Bogen er måske ikke til dig, der kæmper med en meget konkret større krise kvartvejs i dit liv, hvad enten det drejer sig om alvorlige psykiske problemer, større tab eller noget helt tredje. Her vil det formentlig gavne at læse en bog om netop dét emne. Derimod kan Eskildsens bog give oplysning om og generelle perspektiver på kvartvejskrisen til de læsere, hvor dette ikke er tilfældet.


På trods af bogens almene karakter, bliver der dog også plads til at zoome ind på forskellige fokuspointer i løbet af bogen, hvilket giver nogle fine og velovervejede passager. Et eksempel herpå er følgende uddrag om vigtigheden af at være ærlig om det hårde i livet: "Vi har ikke meddelelsespligt om vores inderste tanker over for alle mennesker. (...) Men hvis vi aldrig giver nogen lov til at se glimt af vores inderside, (...), så har vi lagt et solidt grundlag for ensomhed." 


Sproget er, som det måske fornemmes i uddraget, personligt og til tider tenderende sjælesørgerisk på en hjertelig og omfavnende måde. Det er nogle af disse fine steder, der gør Eskildsens bog værd at læse for kristne unge, der oplever at stå kvartvejs i livet med tvivl og bekymringer om fremtiden og har brug for at blive mindet om et frigørende evangelium.


Køb bogen her.


Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Mening”.

Udforsk mere

Find mere indhold

22. okt. 2026

4 min. læsning

Jesus, kom snart igen!

"Jeg må være helt ærlig, jeg kan ikke anbefale albummet." Læs hvorfor Stefan ikke er fan af et nyt kristent album.

Af Stefan Lumholdt Pedersen

29. sep. 2026

2 min. læsning

Ordsprogene, Prædikeren og Job 2/7 | "Den, der graver en grav, kan selv falde i den..." | Mads Due

Hvad vil det sige at være vis? Vi dykker ned i Ordsprogenes praktiske visdom, og særligt et ordsprog om at grave en grav.

Af Mads Due

7. okt. 2026

4 min. læsning

Gå i kirke!

ANDAGT: Hvorfor er det vigtigt, om jeg går i kirke?

Af Mads Due

3. sep. 2026

6 min. læsning

Tør du træffe valget?

RESONANS: Hvordan kan jeg lære at tage gode beslutninger? Det forsøger én af KFS' nye resonans-bøger at give svar på.

Af Rebekka Friis Rasmussen

10. sep. 2026

3 min. læsning

Letlæselig lidelseshistorie

Da jeg blev bedt om at anmelde Daniel Øhrstrøms bog Det er om natten man ser nordlys, sagde jeg ja med forventningen om at skulle læse en vældig lidelseshistorie præget af tungsind og sorgfuldhed. Men jeg opdagede hurtigt, at mine fordomme blev gjort til skamme.

Af Ane Lilleholt Vibe

5. nov. 2026

4 min. læsning

Hvad er De Ti Bud?

FAQ: De ti bud er nogle af Bibelens mest kendte regler for, hvordan mennesker skal leve. Men hvad siger buddene egentlig, og hvorfor er der forskellige måder at opdele dem på?

Af Mads Due

22. okt. 2026

6 min. læsning

Hvide løgne

SANDHED: Den hvide løgn kan virke som den nemme løsning, og nogle gange er det også den rigtige. Hvornår kan en hvid løgn gavne, og hvordan Jesus taler om sandhed og løgn?

Af Hanne Terp Legarth

21. sep. 2026

3 min. læsning

Sådan laver du et bibelstudie

HOW TO: Her får du en guide til at lave det, man kalder et induktivt bibelstudie.

Af Troels Nymann og 1 anden

21. okt. 2026

3 min. læsning

Guds mission og min modtagelighed

ANDAGT: Hvor er det, Gud allerede arbejder, og hvor ønsker han, at jeg tager del?

Af Lisa Rom Boye

24. sep. 2026

2 min. læsning

Min Gud er kunstner

'Min Gud har lagngt hår og stritører. Min Gud er kunstner'. Sådan skriver Ida Enevoldsen i sit digt om den Gud, der lever og skaber.

Af Ida Enevoldsen

3. nov. 2026

2 min. læsning

Ordsprogene, Prædikeren og Job 7/7 | "Jeg havde hørt rygter om dig, men nu har jeg set dig med egne øjne..." | Mads Due

Job får aldrig en enkel forklaring på sin lidelse. Til gengæld får han noget andet: Han ser Gud. Vi afslutter Jobs Bog og sæsonen med Jobs lidt mærkelige oprejsning.

Af Mads Due

1. okt. 2026

6 min. læsning

Gud i rummet

Hvordan vi kan bruge science fiction til at udvide vores horisont og begribe lidt mere af virkeligheden og Gud.

Af Rasmus Vævest Nymann Eriksen