3 min. læsning
En påmindelse om, at vi skal leve med både himmel og jord for øje
Af Mads Due, Konsulent for studenterarbejdet i Østdanmark,
2. april 20262. apr. 2026
Bonhoeffer minder os om to faldgruber: Den verdensfjerne og den himmelfjerne. Læs bogen, om ikke andet så for Kasper A. Bergholts forord.
Der er noget tilfredsstillende ved en bog, der kan læses i ét hug. Sådan en bog er Guds jord, der for nylig udkom på Forlaget Semper. Der er tale om et foredrag og to korte prædikener fra Dietrich Bonhoeffers hånd, samt et glimrende forord af Kasper A. Bergholt. Teksterne omhandler menneskets forhold til den jord, som vi er sat på.
Hovedpointen antydes allerede i titlen: Det er Guds jord, vi er sat på. Der er altså en åndelig overbygning på det, vi umiddelbart ser og erfarer. Samtidig er det Guds jord, og derfor nytter det ikke noget at stirre sig blind på himlen. For livet leves her, på jorden. Det er denne jord, Gud en dag vil nyskabe.
Dietrich Bonhoeffers historie vil være kendt for mange. Især hans Efterfølgelse, der beskriver en radikal kristendom samt forskellen på billig og dyr nåde, er bredt læst. Den tyske teolog, der blev henrettet i Nazitysklands sidste dage, finder i teksterne i Guds jord en ny modstilling. Der er tale om en overåndelige pietisme kontra en liberalteologi, der har glemt Gud.
Fordi teksterne er præget af vanlig tysk præcision og mættethed, er udgivelsen suppleret et forord, hvori Kasper A. Bergholt indfører læseren i bogens tema og begreber. Alene dette forord gør bogen læsværdig. Heri beskriver Bergholt bl.a. hvordan idealet ikke er en 50/50-balance mellem himmel og jord. Nej, idealet er svingning:
"Så der er altså en svingning, vi skal have sat i gang. En svingning mellem idealisme og realisme, mellem Guds ansvar og vores ansvar. Det er ikke en balance, for en balance er noget statisk. En svingning er derimod dynamisk." (s. 19)
Vi er altid på vej. Evigt mindes vi om, at der mangler lidt. Enten idealisme eller realisme. Sådan bør det være, ifølge Bergholt.
For mig at se er den vigtigste tekst foredraget over bønnen "komme dit rige" fra Fadervor. Efter at have læst denne, bliver prædikenerne - begge over Kolossenerbrevet 3,1-4 - noget gentagende. Guds rige bryder ifølge Bonhoeffer frem på jorden som under og orden:
"Underet og ordenen, det er de to former, hvori Guds rige fremtræder på jorden, hvori det deler sig. Underet som sønderbrydelsen af enhver orden, og ordenen som opretholdelsen med tanke på underet. Men også underet fuldstændig tilsløret i ordenens verden, og ordenen fuldstændig tilbageholdt i sin begrænsning på grund af underet. Den form, hvori Guds rige viser sig som under, kalder vi kirken; den form, hvori Guds rige viser sig som orden, kalder vi staten." (s. 30-31)
Sådan er Guds rige til stede i verden, ifølge Bonhoeffer: Som kirke og stat.
Bogens styrke er påmindelsen om at leve med både himmel og jord for øje. Svagheden er, at teksterne - trods deres korte længde - kan opleves noget repetitive, særligt de to prædikener.
Udforsk mere
Find mere indhold6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Læs bogen, hvis du kender evangeliet, men måske synes, det virker lidt fjernt.
Af Benedikte Støvring
12. marts 202612. mar. 2026
6 min. læsning
Gud ønsker os, Gud giver os mening, og Gud stiller os til regnskab. Derfor har mennesket en ukrænkelig værdi. Men hvad er et menneske?
Af Jakob Valdemar Olsen
5. juni 20235. jun. 2023
9 min. læsning
Vi skal ikke alle samme vej. Jesu tale om verdensdommen i Matthæusevangeliet er entydig. Teksten rammer os nok forskelligt alt efter, hvor vi er i vores liv, og hvad vi har med i vores bagage. Men alvoren i Jesu ord efterlader et indtryk. Vores skribent mærker i hvert fald teksten i sin krop og deler her sin udlægning og kamp med frelsen og fortabelsen som en realitet.
Af Børge Haahr Andersen
9. april 20269. apr. 2026
10 min. læsning
Vækkelse eller ej? I Danmark har det åndelige skvulp, der blev døbt den stille vækkelse, været et nærmest uundgåeligt emne i kirkens kredse. I Til Tros første onlineartikel kan du læse om, hvordan en lignende tendens rørte på sig i 90’erne, og hvordan Nils Gunder Hansen kan hjælpe os med at sætte ord på den nye interesse for Gud.
Af Jonathan Haahr Oehlenschläger
5. marts 20265. mar. 2026
10 min. læsning
Bølgerne går højt, når kristendommens betydning for samfundet bliver drøftet. Men hvem har ret, Tom Holland eller Frederik Stjernfelt? Læs med om kirkens brogede historie og kristendommens positive potentiale.
Af Michael Agerbo Mørch
5. december 20235. dec. 2023
6 min. læsning
På grund af troen på et efterliv fremstilles kristendommen af nogle kritikere som verdensfjern. Sognepræst Søren Aalbæk Rønn reflekterer over forholdet mellem et håb efter døden og et kristent liv på jorden. Læs med og find ud af hvilken rolle tatoveringer, elefanter og bønnen “Kom snart igen Jesus” spiller i dette.
Af Søren Aalbæk Rønn
19. marts 202619. mar. 2026
5 min. læsning
For mange er lovsangen en vigtig del af deres tro. For andre kan den næsten synes diffus eller ligegyldig. Bør vi lovsynge, og hvad gør lovsang ved os?
Af Mads Due
26. marts 202626. mar. 2026
4 min. læsning
I seneste nummer af Til Tro (#4 2025, ”Overflod”) skrev Niels Nymann Eriksen artiklen ”Hellere leje end eje”. Vi har efterfølgende modtaget følgende kommentar.
Af Søren Toft-Jensen
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Fra bønnens verden bevarer sin aktualitet, fordi Hallesby skriver om bønnen som en fælles kamp, vi alle kæmper, og fordi han konstant vender tilbage til korset.
Af Benedikte Støvring
5. december 20235. dec. 2023
8 min. læsning
Ville du sige ja til en opgave, hvis du forventede at få et bedre tilbud senere? Færre unge forpligter sig til faste opgaver i kristne fællesskaber. Studerende Anders Højgaard og Julie Najbjerg har i deres frivillige arbejde begge oplevet frygten for at gå glip af bedre muligheder andre steder. Læs med og se om du er enig i deres diagnose, og om du har ideer til en løsning.
Af Anders Højgaard og 1 anden
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Som opfølger til Søren Toft-Jensens kommentar “Hellere eje end leje?” bringer vi følgende kommentar fra Niels Nymann Eriksen, som skrev den oprindelige artikel i Til Tro.
Af Niels Nymann Eriksen
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Robert Strandgaard Andersen










