Kirke og kolde kontanter

Driften af en frikirke er for mange et hjertesagsspørgsmål snarere end et økonomisk projekt. Men uanset om en kirke ligger i et lejet industrilokale, en ombygget skolebygning eller en traditionel kirkesal, er økonomien en uundgåelig og central del af det daglige arbejde. I Danmark står frikirker uden for folkekirkens finansieringsstruktur og modtager derfor ikke automatisk skattekroner gennem kirkeskatten. Det betyder, at driftsomkostninger, lønninger og sociale aktiviteter primært hviler på frivillige gaver, kollekter og egne indtægtsgenererende aktiviteter. Men hvad koster det egentlig at drive en frikirke? Og hvilke områder sluger de fleste ressourcer?

Tag over hovedet

For de fleste frikirker er lokaler den største faste omkostning. Hvor folkekirken ejer mange af sine bygninger gennem den historiske arv og statslig støtte, må frikirker som regel selv købe eller leje lokaler til blandt andet gudstjenester, kontorer og børneaktiviteter. 

Et mindre lejemål i en provinsby kan ligge på 8.000 til 20.000 kroner om måneden.

I større byer, især København, kan et passende lokale koste 30.000 til 70.000 kroner om måneden eller mere. Københavnerkirken lejer sig ind i Bethesda-bygningen og falder fint ind under ovenstående kategori.

For kirker, der ønsker at eje deres bygninger, kommer udgifter til lån, afdrag, ejendomsskatter og vedligehold. Det kan være en langtidsinvestering, men kræver en solid økonomisk base og ofte betydelige donationer eller kapitalindsamlinger.

Lønninger og personale

En frikirke drives ofte af en blanding af ansatte og frivillige. Nogle kirker har kun en deltidspræst, mens andre har fuldtidsansatte præster, administratorer, børnekoordinatorer, musikere eller tekniske medarbejdere.

En gennemsnitlig præsteløn i en frikirke kan ligge på 25.000 til 40.000 kroner om måneden, afhængigt af erfaringsniveau og kirkens økonomi. Til det kommer sociale omkostninger som pension, feriepenge og arbejdsgiverafgifter.

Hvis kirken har flere ansatte, kan lønudgifterne hurtigt blive den næststørste – eller i nogle tilfælde den absolut største – udgiftspost efter lokaler. Det gælder også Københavnerkirken, som har to fuldtidsansatte præster foruden en økonomimedarbejder med 10 timer om ugen.

Levende gudstjenester

Moderne frikirker lægger ofte vægt på lyd, lys og musikproduktion som en del af deres gudstjenestekultur. Det betyder, at der kan være væsentlige udgifter til lydanlæg med mere.

Også lys, projektorer og skærme er i dag en naturlig del af inventaret i en moderne kirke. Dertil kommer streamingudstyr, som ikke mindst under corona-nedlukningerne fik stor betydning for mange kirker og hjemmeseere..

I etablerede kirker kan dette løbe op i hundredtusindvis af kroner over tid, mens mindre kirker ofte starter med basisudstyr til mellem 20.000 og 50.000 kroner.

Aktiviteter i kirke og samfund

Frikirker fungerer ofte som lokale fællesskabscentre og bruger midler og lægger vægt på tilbud som børne- og ungdomsarbejde foruden forskelligt hjælpearbejde.

Sociale projekter som fx fællesspisning er Københavnerkirken involveret i sammen med to andre kirker i det indre København. Ud over det driver Københavnerkirken velbesøgte Alphakurser i Herstedvester Fængsel.

Mange aktiviteter drives af frivillige, hvilket reducerer udgifterne, men der er stadig omkostninger til materialer, forplejning, transport og koordinering. Dette kan udgøre alt fra 5.000 til 50.000 kroner om måneden, afhængigt af kirkens størrelse og ambitionsniveau.

Administration og drift

Som enhver organisation har frikirker daglige driftsomkostninger til forsikringer, regnskab, revision, kontorudstyr og it-løsninger. Hvis man ejer sine bygninger, er der også udgifter til ikke bare indvendig men også udvendig vedligehold. Under alle omstændigheder skal der også gøres rent – selv om det godt kan udføres af frivillige.

Selv for mindre kirker kan disse poster samlet udgøre 50.000 til 150.000 kroner årligt.

Hvor kommer pengene fra?

Uden kirkeskat er frivillighedskulturen afgørende. De vigtigste indtægtskilder er:

1. Frivillige gaver

De fleste frikirker er 100 procent afhængige af donationer. Mange medlemmer giver fast via tiende eller månedlig støtte. Gaverne varierer meget – fra nogle få hundrede kroner om måneden pr. medlem til langt mere, afhængigt af kultur og engagement.

2. Fondsstøtte og sponsorer

Nogle kirker søger fonde til sociale eller kulturelle projekter. Der findes dog meget begrænsede muligheder for egentlig driftsstøtte.

3. Udlejning og egne aktiviteter

Kirkesale og kirkens andre lokaler kan i nogle tilfælde blive en endog rigtig god indtægtskilde, da de kan lejes ud til bryllupper, koncerter, kurser med mere.

Kirkerne kan også selv arrangere events, som kan bidrage til driften.

Et økonomisk fællesskab

Det koster ofte mellem 500.000 og flere millioner kroner om året at drive en frikirke, afhængigt af størrelse, ambitionsniveau og placering. Men for mange menigheder er økonomien ikke blot tal – det er også udtryk for fællesskabets villighed til at investere i det åndelige og sociale liv, de ønsker at skabe.

Frikirker bygger på en kultur, hvor medlemmerne tager ansvar for både det praktiske og økonomiske fundament. Når økonomien fungerer, muliggør det ikke blot gudstjenester om søndagen, men også et bredt spektrum af fællesskabsaktiviteter, støtte til sårbare og et positivt kulturelt bidrag til lokalsamfundet.

Derfor skal der herfra lyde en kraftig opfordring til at støtte din lokale frikirke, som er fuldstændig afhængig af gavmilde troende – for at nå de mål, som vi alle ønsker!

Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Pris”.