Penge

Artikel

Hvad afslører pengene om mit forhold til Gud?

Penge er ikke kun tal på en konto. De kan afsløre, hvad vi elsker, hvad vi frygter, og hvem vi i praksis stoler på. Zakæus’ møde med Jesus viser os både mammons magt og evangeliets frihed.

Af Jonas Lauge Gerstoft-Wolter Andersen, Studerer økonomi, jonaslaugeandersen@gmail.com

2. jul. 2026

6 min. læsning

Jeg har altid haft et forholdsvis nært forhold til tal. På mit arbejde og som økonomistuderende, tidligere menighedsrådskasserer og nuværende kasserer i KFS  København har jeg brugt mange timer på budgetter, bilag og regneark. Jeg har set tal på papir og tal på skærme, og jeg har flere gange oplevet, hvordan økonomi hurtigt bliver meget konkret: Hvad har vi råd til? Hvad skal prioriteres? Hvad kan vente? 


Penge har det med at afsløre noget om os. De viser, hvad vi prioriterer, hvad vi frygter, og hvor vi søger tryghed.


Men penge er ikke kun et praktisk spørgsmål. De er heller ikke kun et spørgsmål om at få budgettet til at gå op. Penge har det med at afsløre noget om os. De viser, hvad vi prioriterer, hvad vi frygter, og hvor vi søger tryghed. 

Til møde hos Gud

Det blev jeg mindet om en søndag i august sidste år. Det var syvende søndag efter trinitatis, og min præst prædikede over fortællingen om Zakæus i Lukasevangeliet kapitel 19. I prædikenen stillede han et spørgsmål, som jeg siden har haft svært ved at slippe: 


”Hvis Gud indkaldte dig til et møde i morgen om, hvordan du forvaltede det, han har betroet dig, ville du glæde dig, eller ville du skamme dig?” 


Jeg har tænkt på det siden, flere gange om ugen. For det spørgsmål skærer igennem alle undskyldninger. Og det samler sig i én sætning, jeg vil lade være en prøve på mit eget liv: Ærer jeg Gud med det, han har betroet mig?

Overtolderen

Zakæus er overtolder og rig. Som overtolder har han sandsynligvis ikke blot stået ved vejen og opkrævet penge fra forbipasserende. Han har snarere haft en overordnet rolle i et system, hvor man kunne få retten til at opkræve told, og derfor ladet andre toldere udføre arbejdet. Det var et system, som mange forbandt med grådighed, udnyttelse og samarbejde med den romerske besættelsesmagt.


Derfor var toldere foragtede. De opkrævede penge fra deres egne landsmænd, og mange af dem beholdt selv en del af det, de krævede ind.


Ærer jeg Gud med det, han har betroet mig?


Zakæus er altså ikke blot rig; han er rig på en måde, som mange ville opfatte som moralsk beskidt. Han har penge, men han har også noget andet: han har et ry, han har skyld, og han har en ufrihed, som penge ikke kan købe ham ud af.


Han vil se Jesus, men han kan ikke komme frem. Han klatrer op i et træ, og dér sker det afgørende: Jesus stopper, ser op og siger: “Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus” (Lukasevangeliet kapitel 19, vers 5). Og folk bliver forargede: “Han er gået ind som gæst hos en syndig mand” (vers 7).


Her bør man bemærke ordet “syndig”. Det er et udtryk for, at Zakæus er overtolder, altså en jøde, der inddriver penge fra andre jøder og endda tager lidt til sig selv.


Det er vigtigt, for Zakæus var altså ikke blot “ham, der havde styr på økonomien”. I folkets øjne var han “ham, der var forkert”. Han var en insider af fødsel, men en outsider i folkets øjne. Han var jøde, men blev behandlet som en forræder. 


Zakæus viser os, at penge kan være mere end et redskab. Penge kan blive en herre. Ikke kun når man er grådig. Også når man er bange. Også når man skal kontrollere. Også når man måler sit værd i det, man kan betale.


Pengenes magt

Og hvis Gud kaldte mig til møde i morgen, ikke for at ydmyge mig, men for at spørge mig som en far spørger sit barn: “Hvordan forvaltede du det, jeg betroede dig?” Så er jeg ikke sikker på, at jeg ville gå ind til det møde rank og glad. Jeg ville nok have en del at forklare. Det er her, spørgsmålet bliver provokerende, for det rammer os alle: 


Mit budget afslører, hvad jeg elsker.

Min konto afslører, hvad jeg stoler på.

Mine prioriteringer afslører, hvem der er herre.


Penge kan blive en herre. Ikke kun når man er grådig. Også når man er bange. Også når man skal kontrollere. Også når man måler sit værd i det, man kan betale.


Evangeliet

Men læg mærke til rækkefølgen: Zakæus bliver ikke først et bedre menneske og får så Jesus. Jesus kommer først. Jesus kalder ham ved navn. 


Jesus går ind i hans hus. Og så sker omvendelsen. 


Det afgørende i teksten er netop denne rækkefølge. Jesus siger ikke først: “Ryd op i dit liv, så vil jeg måske komme.” Nej, Jesus kommer først. Han kalder Zakæus ved navn. Han går ind i hans hus. 


Først dér bliver den egentlige omvendelse mulig. For det er ofte sådan med os mennesker, at når vi blot bliver anklaget, forsvarer vi os. Men når Kristus møder os med sandhed og nåde, kan vi begynde at bekende det, vi ellers ville skjule. 


Jesus går ind i hans hus. Og så sker omvendelsen.


Zakæus siger: “Halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage” (Lukasevangeliet kapitel 19, vers 8).


Det er ikke tomme følelser. Det er ikke fine ord. Det er konkrete tal. 


Udsagnet fra Zakæus handler næppe om, at han skulle opnå frelse, fordi han giver penge tilbage eller donerer dem. Det viser, at Zakæus’ forhold til penge bliver vendt om: Penge går fra at være et middel til magt og kontrol, til at blive et middel til kærlighed og oprejsning. 


Og så siger Jesus: “I dag er der kommet frelse til dette hus” (vers 9). Efterfulgt af en den sætning, som mange af os kan have svært ved at tage til os: “For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte” (vers 10).


Nogle tænker: “Fortabt? Det er ikke mig. Jeg gør mit bedste. Jeg er et ordentligt menneske.” Men Zakæus viser, at du kan være insider, du kan være “Abrahams søn”, du kan være respekteret på papiret, og stadig have brug for frelse, fordi noget andet end Gud er blevet herre i dit liv.


Mig og mine penge

Og måske du kan relatere? Penge fylder. Husleje fylder. Dagligvarepriser fylder. Renter fylder. Det er ikke ligegyldigt at tænke på økonomi, det er ansvarligt. 


Men spørgsmålet er: Hvad gør bekymringen ved mig? Gør den mig til en bedre forvalter, eller gør den mig til en tjener under mammon? 


Jeg vender tilbage til spørgsmålet, der startede det hele: Ærer jeg Gud med det, Han har betroet mig? 


Hvis mødet var i morgen, hvad ville mine prioriteringer sige? Og omvendt: Hvis Jesus virkelig er Herre i mit hus, hvad ville så ændre sig i min økonomi, min gavmildhed, min retfærdighed, min tryghed?


Det er ikke ligegyldigt at tænke på økonomi, det er ansvarligt. Men spørgsmålet er: Hvad gør bekymringen ved mig?


Zakæus viser os både problemet og løsningen: Vi er fortabte, men vi opsøges. Vi er bundet, men vi frigøres. Vi er grebet af mammon, men Jesus kommer ind i huset.


Denne artikel er baseret på et oplæg, der blev holdt til Perspektiv Oplægsfestival 2026.

Udforsk mere

Find mere indhold

22. okt. 2026

6 min. læsning

Hvide løgne

SANDHED: Den hvide løgn kan virke som den nemme løsning, og nogle gange er det også den rigtige. Hvornår kan en hvid løgn gavne, og hvordan Jesus taler om sandhed og løgn?

Af Hanne Terp Legarth

3. nov. 2026

2 min. læsning

Ordsprogene, Prædikeren og Job 7/7 | "Jeg havde hørt rygter om dig, men nu har jeg set dig med egne øjne..." | Mads Due

Job får aldrig en enkel forklaring på sin lidelse. Til gengæld får han noget andet: Han ser Gud. Vi afslutter Jobs Bog og sæsonen med Jobs lidt mærkelige oprejsning.

Af Mads Due

17. nov. 2026

2 min. læsning

Esajas og Jeremias 2/7 | "Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre..." | Troels Nymann

Hvad betyder det egentlig, at Gud er hellig? Vi går med Esajas ind i templet, hvor seraferne råber "Hellig, hellig, hellig", og ser med hjælp fra Simone Weil på en Gud, der ikke bare er større end os, men helt anderledes.

Af Troels Nymann

18. aug. 2026

1 min. læsning

Højsangen og Salmerne 3/7 | "Vågn op, hvorfor sover du, Herre?..." | Hanne Terp Legarth

I dette afsnit tager vi fat på Salmernes, og vi begynder med Salme 44 og dens fortvivlede råb til en Gud, der synes at sove.

Af Hanne Terp Legarth

20. aug. 2026

6 min. læsning

Præstationskultur og nåde

I foråret fik jeg lov til at bruge min specialeperiode på at dykke ned i samtidsanalyser og interviews med ærlige gymnasieelever om præstation, trivsel og kreativitet. Afslutningen på min specialeproces faldt poetisk sammen med eksamensperiode og studentertid og understregede emnernes relevans. I artiklen her vil jeg fortælle lidt om det, jeg har lært om præstationskulturen, og sætte det i relation til kristendommen og min personlige tro på en nådig Gud.

Af Johanna Sonne Sørensen

8. sep. 2026

3 min. læsning

Højsangen og Salmerne 6/7 | "Alt, hvad der har ånde, skal lovprise Herren..." | Hanne Terp Legarth

En cellist i Sarajevo, en svensk stjernehimmel, vi kommer vidt rundt omkring i denne episode, hvor vi skal se lidt på lovsang -lovprisning - og den sidste salme i Salmernes Bog.

Af Hanne Terp Legarth

12. nov. 2026

3 min. læsning

Ikke bare en Bibel for de kreative

Notesbibelen er helt genial til bibelstudie, både med sig selv og med en gruppe.

Af Katrine Søndergaard

24. sep. 2026

2 min. læsning

Min Gud er kunstner

'Min Gud har lagngt hår og stritører. Min Gud er kunstner'. Sådan skriver Ida Enevoldsen i sit digt om den Gud, der lever og skaber.

Af Ida Enevoldsen

28. okt. 2026

3 min. læsning

Jesus griber dig!

ANDAGT: Hvad sker der, da Peter kommer i tvivl mid på den stormende sø?

Af Juliane Maria From Høeg

11. nov. 2026

3 min. læsning

Gud lyser op, når han ser dig

ANDAGT: Hvad betyder det, når Gud velsigner?

Af Kathrine Kofod-Frederiksen

17. sep. 2026

5 min. læsning

Forstår Gud min smerte?

RESONANS: Hvad gør jeg, når livskriserne vælter ind over mit liv? Det forsøger én af KFS' nye resonans-bøger at give svar på.

Af Alma Nymann Berggren

22. sep. 2026

2 min. læsning

Ordsprogene, Prædikeren og Job 1/7 | "At frygte Herren er begyndelsen til kundskab..." | Mads Due

Hvad vil det egentlig sige at frygte Gud? Vi tager vi hul på Bibelens visdomslitteratur, og vi begynder i Ordsprogenes Bog, der kalder gudsfrygt for begyndelsen til al visdom.

Af Mads Due