3 min. læsning
Skyld
Af Mathias Schultz Laursen, Konsulent i KFS,
26. marts 202626. mar. 2026
ANDAGT: Jesus tog vores skyld. Hvad betyder det?

"Ingen kan dog købe en broder fri eller betale Gud løsepenge for ham. Løsesummen for deres liv er så høj, at man må opgive det for altid."
(Salmernes Bog kapitel 49, vers 8-9)
I Bibelen bliver det ofte gjort klart, at vi som mennesker har brug for, at Gud køber os fri fra vores skyld. Men her oplever jeg, at mange mennesker kan blive provokeret. For hvem siger egentlig, at jeg skylder Gud noget? Er alt det med skyld, synd og tilgivelse ikke bare noget, kirken har fundet på? Kirken har opfundet et problem, som kun den selv har løsningen på: Du er skyldig, og den eneste måde, du kan blive sat fri på, er ved at blive kristen.
Men sådan tror jeg ikke, man kan stille det op. Skyld er ikke et opfundet problem, som kirken har bundet os på ærmet. Jeg tror, vi alle kender til skyld og længes efter at blive sat fri.
Hvordan hænger det så sammen? Jo, alle mennesker har tanker om, hvad der er rigtigt og forkert. Selvom der kan være store forskelle i, hvad vi tænker, er det rigtige at gøre, lader der faktisk til at være én ting, som går igen: Den gyldne regel. Den findes for eksempel i Lukasevangeliet: ”Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem” (Lukasevangeliet kapitel 6, vers 31).
Denne regel er ikke forbeholdt kristendommen. Faktisk findes den i forskellige formuleringer i stort set alle etiske traditioner. Lige fra jødedom og islam til hinduisme, buddhisme og ateistisk oplysningsfilosofi.
Stort set alle er enige om, at vi skal behandle andre, som vi selv vil behandles. Men lever vi så op til det? Svaret er nej. Du kan jo prøve den her test: Når jeg bliver vred på nogen, fordi jeg mener, de gjorde noget dårligt mod mig, så prøver jeg at tænke på, om jeg engang har gjort noget lignende mod andre. Svaret er næsten altid ja. Jeg er også skyldig. Jeg oplever det, som den kristne tænker C. S. Lewis skriver i bogen The Problem of Pain:
”Alle mennesker er skyldige på samme måde – ikke ud fra fremmede etiske regler, men ud fra deres egne etiske regler, og derfor bærer alle på en bevidsthed om skyld.” (s. 11, egen oversættelse)
Der er altså ingen af os, som behøver at få fortalt, at vi er skyldige. Det ved vi allerede selv. Vi ved som regel godt, hvad der er det rigtige at gøre, men vi kan ikke leve op til det. Lige meget hvor hårdt vi prøver, vil vi altid komme til kort over for vores egne standarder. Vi er skyldige og ude af stand til at betale prisen.
Jesus døde på korset for at tage straffen for vores fejltagelser. Han betalte den pris, vi skylder. Han købte os fri.
Og her kommer de gode nyheder til os fejlende mennesker: Vi behøver ikke betale prisen. Det har Jesus gjort for os. Jesus ser os nemlig ikke først og fremmest for vores fejl og mangler. Midt i vores skyld ser han os som dybt værdifulde og elskede. Han vil gå gennem ild og vand bare for at være sammen med os. Og det gjorde han.
Jesus døde på korset for at tage straffen for vores fejltagelser. Han betalte den pris, vi skylder. Han købte os fri.
Find flere Til Tro-andagter her.
Udforsk mere
Find mere indhold26. marts 202626. mar. 2026
2 min. læsning
OVERFLOD: Som opfølger til Søren Toft-Jensens kommentar Hellere eje end leje? bringer vi følgende kommentar fra Niels Nymann Eriksen, som skrev den oprindelige artikel i Til Tro.
Af Niels Nymann Eriksen
4. marts 20254. mar. 2025
3 min. læsning
ANDAGT: Der er forskel på loven og nåden. Hvad betyder det?
Af Torgeir Petersen
2. april 20262. apr. 2026
3 min. læsning
Bonhoeffer minder os om to faldgruber: Den verdensfjerne og den himmelfjerne. Læs bogen, om ikke andet så for Kasper A. Bergholts forord.
Af Mads Due
26. marts 202626. mar. 2026
5 min. læsning
PRIS: I kirken er fokus naturligt på præsten, lovsangen og fællesskabet. Men det koster at nå de mål, vi ønsker for vores menighed. Hans Erik giver indblik i en væsentlig, men måske overset, del af at det at drive kirke i dag.
Af Hans Erik Sørensen
30. juni 202630. jun. 2026
2 min. læsning
Salomo begynder med visdom, bøn og et lydhørt hjerte, men ender med at vende sig mod andre guder. Denne gang spejler vi Salomos fald i fortællingen om Mark Driscoll og Mars Hill og spørger, hvad der sker, når store gaver mangler modenheden.
Af Mads Due
9. april 20269. apr. 2026
9 min. læsning
Vækkelse eller ej? I Danmark har det åndelige skvulp, der blev døbt den stille vækkelse, været et nærmest uundgåeligt emne i kirkens kredse. I Til Tros første onlineartikel kan du læse om, hvordan en lignende tendens rørte på sig i 90’erne, og hvordan Nils Gunder Hansen kan hjælpe os med at sætte ord på den nye interesse for Gud.
Af Jonathan Haahr Oehlenschläger
16. juni 202616. jun. 2026
2 min. læsning
I dette afsnit går vi fra Coltranes åndelige opvågning og A Love Supreme til Salomos bøn om et lydhørt hjerte — og om ham, der er større end Salomo: Jesus.
Af Mads Due
11. juni 202411. jun. 2024
3 min. læsning
ANDAGT: Søg Guds rige. Hvad betyder det?
Af Mikkel Roswall Brunnstrøm
9. juni 20269. jun. 2026
2 min. læsning
David får løftet om et evigt kongedømme, men hans eget hus begynder at falde fra hinanden. I sæsonens sidste afsnit samler vi trådene fra Hannahs lovsang og ser, hvordan Guds plan om den salvede konge fortsætter gennem svigt, vold, hævn og borgerkrig.
Af Troels Nymann








