Kærlighedens mindset

”Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus…”

(Filipperbrevet kapitel 2, vers 3-5)

Det sidste års tid er nadveren for mig blevet et stærkt billede på kirkens enhed. Du kan også kalde det kirkens fællesskab. Nadveren handler først og fremmest om fællesskabet mellem Gud og mig, men i nadverbønnen beder vi faktisk også: ”og lad os med alle troende blive ét i dig.”

Jeg knæler dér ved siden af folk, som måske er helt fremmede eller meget forskellige fra mig, men ham, som møder os hver især i nadveren, binder os sammen og gør, at vi kan kalde hinanden brødre og søstre. Kirken er ikke et fællesskab, vi selv skaber, men et fællesskab vi har fået givet i kraft af, at vi har en fælles frelser.

Men selvom vi har fået fællesskabet som gave, går det ikke altid så godt med at vidne om vores fælles frelsers kærlighed. Splittelse ligger som en tung skygge over kirkens historie. Og splittelse findes stadig i dag. Måske også i vores egne kristne fællesskaber. Derfor kan vi også have brug for at høre de ord, Paulus skrev til den splittelsestruede menighed i Filippi: ”I skal have Kristi sind.” Eller sagt med andre ord: I skal have Kristi mindset.

Kristus gav afkald for at blive en tjener. Han satte i ydmyghed andre højere end sig selv helt indtil døden på et kors. Det er dybest set et kærlighedsmindset.

Paulus udfordrer os til at have det samme kærlighedsmindset. Det kan konkret betyde, at vi nogle gange giver afkald på egen komfort og for eksempel er med til noget i vores kirke, som vi ikke ligefrem elsker, men vi gør det, fordi vi elsker dem, der elsker det. Det kan også betyde, at vi glemmer vores egen anerkendelse lidt mere og i stedet tænker over, hvordan vi kan give andre anerkendelse. Eller det kan betyde, at vi går hen og sætter os sammen med den, som er upopulær, selvom det kan være ydmygende, og vi måske sætter vores egen status lidt på spil. For dét er kærlighedens mindset.

Kærlighedens mindset er ikke selvisk – det tænker ikke: ”Hvordan kan jeg få mest? Hvordan kan jeg få ret? Hvordan kan jeg få æren?” Kærlighe- dens mindset er ikke indbildsk – det har ikke for høje tanker om sig selv. Men kærlighedens mindset sætter i ydmyghed de andre før sig selv. Så lad os kigge på ham, der har det ultimative kærlighedsmindset, og lade os forvandle af det.

Men lad os samtidig huske på, at når vores hjertes selviskhed alligevel fører til splittelse i vores kirker og relationer, så møder han os i nadveren og binder os ubetinget sammen med ham og med hinanden. Også når konflikter er gået så meget i hårdknude, at menneskers kærlighed slipper op, og det er svært at se lys på denne jord. Da bliver brødet og vinen et håb om den dag, hvor der ikke skal være splittelse mere.

Find flere Til Tro-andagter her.