Tiden

3 min. læsning

Kære Søren

Af Niels Nymann Eriksen

26. mar. 2026

Som opfølger til Søren Toft-Jensens kommentar Hellere eje end leje? bringer vi følgende kommentar fra Niels Nymann Eriksen, som skrev den oprindelige artikel i Til Tro.

NNE kommentarer

Kære Søren Toft-Jensen


Tak for dine bemærkninger til min artikel. Det er efter min mening på sin plads med forskellige opfattelser i dette spørgsmål, og det var ikke min mening at pålægge alle andre det syn og den praksis, som jeg selv er nået frem til, men at fortælle om den rejse, jeg har været på, som har fået mig til at prioritere, som jeg gør.


Din kommentar får mig til at klargøre to punkter:


I forhold til Gud er vi forvaltere. Det vil sige, at alt, hvad vi besidder og har, lejer eller låner her på jorden, i sidste ende ikke er vores men Guds, og at vi en dag skal gøre regnskab for det alt sammen. Min pointe var ikke, at vi i forholdet til Gud var lejere. Jeg er enig i, at det ville være en forvirrende sprogbrug. Min pointe var, at når vi nu i det store perspektiv er forvaltere, så indebærer det, at intet af det, vi ejer, i grunden er vores besiddelse, og at det at leje, lease, medeje, have andel og så videre kan være måder at leve på, som hjælper os til ikke at lade os forføre af besidderfornemmelsen.


Jeg er ikke enig i, at man bliver uansvarlig af at leje, medeje, have andel eller hvad man nu kan forestille sig af måder at forholde sig til materielle goder på, som bløder op på ejerforholdet. Men ansvarligheden ændrer karakter under disse forhold. Man har direkte ansvar for det, man ejer, men i lejemålet er ansvarligheden relationel. Den ligger i forholdet mellem lejer og udlejer. 


Det er ikke min hensigt at forsøge at genindføre et fattigdomsideal. Penge er som ild en kraft, der kan varme og lyse op, men som også hele tiden indebærer risikoen for at brede sig, hvor den ikke hører til, og som potentielt kan lægge alting øde – og det sker lettest, når vi bliver uopmærksomme på denne fare. Det er ingen nytte til at sætte standarder op for, hvordan andre skal indrette deres økonomi. Med min artikel har jeg villet sætte et skilt op, som man gør i tider, hvor der er tørke, hvorpå der står: Brandfare.


Læs Niels Nymann Eriksens artikel Hellere leje end eje her.


Læs Søren Toft-Jensens kommentar Hellere eje end leje? her.


Denne kommentar er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Pris”.

Udforsk mere

Find mere indhold

5. dec. 2023

6 min. læsning

Mere end forventet

“Gud giver os ikke altid, hvad vi tror, vi har brug for. Men nogle gange giver han os det og mere til. Lars’ artikel er en opmuntring til, at turde bede Gud om det vi konkret har brug for. Samtidig er artiklen en opfordring til at se de gaver som Gud giver os hver dag, og de gaver som vi har fået for evigt.”

Af Lars Boje Sønderby Jensen

26. mar. 2026

6 min. læsning

Gud er der allerede

Har du nogensinde oplevet, at Gud greb ind? Det oplevede Signe Due i Cameroun.

Af Signe Due

5. jun. 2023

3 min. læsning

'Fem minutter ved køkkenbordet' står i vejen for sig selv

Redaktørers opgave er blandt andet at hjælpe med dette, og jeg spejder forgæves efter en redaktør her, der ikke bare har distribueret bogen uden forbehold.

Af Benedikte Støvring

6. mar. 2023

4 min. læsning

En mening om meninger

Byd vores nye kronikskribent velkommen! Signe Oehlenschläger Petersen studerer Social and Cultural Psychology på London School of Economics and Political Science, og i hendes første skriv opfordrer hun os til at turde mene noget, turde at ændre holdning og turde at give os selv og andre plads til at blive klogere.

Af Signe Oehlenschläger Petersen

11. mar. 2024

8 min. læsning

Ytringsfriheden giver ikke carte blanche til at krænke andre

Statskundskabsstuderende, Nikolaj Bach, lægger op til debat om koranloven. Byd velkommen til vores nye faste kronikskribent og bliv klogere på Fogh-Rasmussen-doktrinen, berlinske bogafbrændingscitater – og hvad du selv mener. Skribenten skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning.

Af Nikolaj Nørgaard Bach

5. jun. 2023

6 min. læsning

DEBAT 2/2: For folkekirke

Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?

Af Robert Strandgaard Andersen

6. okt. 2023

6 min. læsning

Hvad E=mc2 lærer os om Gud

Hvad vejer Gud? Mange børn (og voksne) har gennem tiden mødt naturvidenskabens grænse i dette spørgsmål. Men kan vi mon alligevel lære noget om Guds karakter ved at løfte øjet mod universet og Newtons faldende æbler? Det slår Simon Holm Stark et slag for i denne artikel.

Af Simon Holm Stark

26. mar. 2026

4 min. læsning

Hellere eje end leje?

I seneste nummer af Til Tro (#4 2025, ”Overflod”) skrev Niels Nymann Eriksen artiklen ”Hellere leje end eje”. Vi har efterfølgende modtaget følgende kommentar.

Af Søren Toft-Jensen

5. jun. 2023

3 min. læsning

Hvordan vi skaber 'andre' med ord

Ord har magt og kan bruges til at gøre både skade og gavn. De kan blive sagt uden en negativ hensigt, men kan i realiteten fremmedgøre. I denne kronik forklarer Signe Oehlenschläger Petersen med hjælp fra socialpsykologien, hvordan vi som mennesker ofte skaber et 'os' og 'dem' med vores sprog.

Af Signe Oehlenschläger Petersen