3 min. læsning
Drømmen om uforgængelighed
Af David Lautrup Skarsholm, Studerer teologi
5. oktober 20225. okt. 2022
ANDAGT: Menneskelivet er skrøbeligt. Hvad betyder det?

(Daniels bog, kapitel 2.)
Menneskelivet er skrøbeligt. Vi opdager det, når vi holder et spædbarn i vores arme, for ved synet af denne lille, lyserøde klump, som netop har forladt livmoderen og fostertilværelsens varme og tryghed, ser vi den yderste grad af menneskelig sårbarhed og forsvarsløshed. På samme måde opdager vi skrøbeligheden, når vi betragter tilværelsens andet yderpunkt: Oldingen på dødslejet. Fugerne i ansigtet er dybe, stemmen er visnet bort, og alt ved synet af den døendes udslidte krop beviser tilværelsens forgængelighed.
Men det er ikke kun spædbarnets og den døendes tilværelse, som er underlagt forgængelighedens lov. Som konsekvens af syndefaldet er alle mennesker og alt menneskeskabt nemlig bundet til døden og dømt til undergang – selv den største konge og det mægtigste fyrstedømme. Det er denne kendsgerning, som den tyranniske hersker over Babylon, Nebukadnesar, bliver konfronteret med, da han en nat, som det fortælles i Daniels Bog kapitel to, får et mystisk drømmesyn fra Gud. I drømmen ser Nebukadnesar en gigantisk statue. Statuens hoved er af guld, brystet og armene af sølv, mave og hofter er af kobber, benene af jern, mens fødderne er støbt i ler og jern. I drømmen ruller en stor sten ind i statuen og lægger den i ruiner. Stenen selv bliver derefter forvandlet til et bjerg, som fylder hele jorden.
Det er Daniel, som udlægger drømmen for Nebukadnesar. Daniel er jøde i eksil i Babylon og er Herrens profet. Som Daniel forklarer det for Nebukadnesar, symboliserer statuens forskellige materialer de riger, der skal opstå efter det babylonske rige. Nogle af disse vil være stærke, andre svage, men fælles for dem alle er, at de med tiden vil forgå. Daniel fortæller, at bjerget, som stenen forvandles til, er det evige kongerige, som Israels Gud ved tidernes ende vil skabe, når han genopretter det tabte paradis og genskaber den nye jord, hvor han vil bo med menneskene til evig tid.
Beretningen om Nebukadnesars drøm, som jeg her kursorisk har gengivet, er både sælsom og gådefuld, men den er samtidig et stærkt vidnesbyrd om, at selv de største magter på denne jord bliver som støv, når Himmelens Gud spiller med musklerne. Det er let at blive fortvivlet, når man igen og igen bliver mindet om verdens ondskab og for eksempel er vidne til, hvordan en despot som Putin bruger sin magt til at ødelægge menneskers liv. Når vi mærker denne form for fortvivlelse over alverdens lidelse, må vi vende os mod det håb, som Nebukadnesars drøm lader os skimte. For når alle denne verdens riger har haft deres udmålte tid, skal der oprinde en dag, hvor Gud selv vil oprette sit evige kongerige. Fra den dag skal ondskaben og synden ikke længere findes, men både spædbarnet og oldingen, ja, mennesker i alle aldre og fra alle folkeslag skal rejse sig fra graven og mætte sig i livets uforgængelighed. Og den dag skal de forløsende ord langt om længe udtales og blive til virkelighed:
”Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem.”
(Johannes Åbenbaringen, kapitel 21, vers 3).
Find flere Til Tro-andagter her.
Udforsk mere
Find mere indhold22. oktober 202622. okt. 2026
5 min. læsning
SANDHED: Siden Paulus’ dage har bibeloversættelse rimet på slagsmål. Men lige siden har der også været en bevidsthed om, at man for evangeliets skyld må oversætte det til almindelige menneskers sprog.
Af Morten Hørning Jensen
22. oktober 202622. okt. 2026
6 min. læsning
SANDHED: Den hvide løgn kan virke som den nemme løsning, og nogle gange er det også den rigtige. Hvornår kan en hvid løgn gavne, og hvordan Jesus taler om sandhed og løgn?
Af Hanne Terp Legarth
25. august 202625. aug. 2026
1 min. læsning
Vi skal kigge lidt på en af de mest kendte sætninger fra Salmernes Bog og besøge Astrid Lindgren for at høre, hvordan man får fred i verden - ved at skrubbe verden fri for mennesker med en svamp...
Af Hanne Terp Legarth
22. september 202622. sep. 2026
2 min. læsning
Hvad vil det egentlig sige at frygte Gud? Vi tager vi hul på Bibelens visdomslitteratur, og vi begynder i Ordsprogenes Bog, der kalder gudsfrygt for begyndelsen til al visdom.
Af Mads Due
22. oktober 202622. okt. 2026
3 min. læsning
Bogen er et bud på, hvordan det ville se ud, hvis der kom en vækkelse til Danmark. Men den mangelfulde udførelse af romanen spænder ben for det, den kunne have været.
Af Clara Neuenschwander Lund
10. september 202610. sep. 2026
3 min. læsning
Da jeg blev bedt om at anmelde Daniel Øhrstrøms bog Det er om natten man ser nordlys, sagde jeg ja med forventningen om at skulle læse en vældig lidelseshistorie præget af tungsind og sorgfuldhed. Men jeg opdagede hurtigt, at mine fordomme blev gjort til skamme.
Af Ane Lilleholt Vibe
13. oktober 202613. okt. 2026
2 min. læsning
Vi runder Prædikerens toeologisk/filosofiske eksperiment af. Og det slutter med: Frygt Gud, hold hans bud, og lev dit liv med evigheden for øje.
Af Mads Due
18. november 202618. nov. 2026
3 min. læsning
ANDAGT: Hvad kan jeg bruge min KFS-gruppe til?
Af Lisa Rom Boye
24. september 202624. sep. 2026
2 min. læsning
'Min Gud har lagngt hår og stritører. Min Gud er kunstner'. Sådan skriver Ida Enevoldsen i sit digt om den Gud, der lever og skaber.
Af Ida Enevoldsen

.webp%3F2026-09-23T10%253A03%253A52.723Z&w=3840&q=85)






