Når livet bliver en salme

I den større verdenshistorie fylder et menneskeliv ikke meget. Det er flygtigt; et enkelt pulsslag, der er ovre, før det knapt er begyndt. Alligevel når det ofte at indeholde en farveeksplosion af skønhed. Den sidste bog Elisabeth Gjerulff Nielsen nåede at udgive, mens hun levede, er en glimrende påmindelse om dette. Fysisk fylder den ikke mere end 90 små sider og kan være i en (stor) lomme. Men Salmen i blodet åbner et lille vindue ind til det vidunder og kaos, der kan udgøre et helt menneskeliv.

Det er ikke sikkert, navnet Elisabeth Gjerulff Nielsen ringer en klokke hos dig. Hun var en dansk sangerinde, musiker og forfatter og skrev blandt andet tekster til sange som: ”Jeg vil la´ lyset brænde” og Søs Fengers: ”Tivoli i regnvejr” i starten af 1990´erne. I oktober 2022 gik hun bort efter kort tids sygdom, men inden da var hun en betydelig fortaler for historiefortællinger og poesiens vigtighed. Salmen i blodet slår et slag for begge dele, blandt andet med melodiøse, lange sætninger og indskudte salmereferencer, der afspejler den poetiske fornemmelse for sprog, som også fyldte hendes musikalske liv. Det er ganske enkelt en fornøjelse at lade sig rive med af.

Bogen er en del af Forlaget Eksistensens serie Kristendommen ifølge…, hvor forskellige mennesker får plads til at fortælle, hvad kristendommen betyder for dem. Derfor er Salmen i blodet heller ikke tænkt som en lærebog eller en teoretisk gennemgang af forskellige trosaspekter, men derimod som en subjektiv oplevelse af troen. Til tider kan overvejelserne om kristendommens budskab blive for letkøbte, men på vejen er Elisabeth Gjerulff Nielsen befriende ærlig om sin egen fejlbarlighed og tvivl. Der ligger et levet liv bag hvert eneste ord.

Kærligheden og hjertegløden

Men hvad er så denne salme i blodet? Som sangerinde var Elisabeth Gjerulff Nielsens liv fyldt med musik, og på den ene side er Salmen i blodet derfor det oplagte billede på alt det, der har formet hende. Alle de gamle sange, oplevelser, brudte relationer og værdier, som flyder gennem hendes årer og definerer hende. På den anden side er det meget mere end det. Salmen i blodet er selve den puls, der minder os om den større, kristne verdens- fortælling, vi indgår i.

Givet denne kompleksitet holder hun sig heller ikke til at fortælle sin historie fra ende til anden, men glider ind og ud af forskellige perioder i sit liv, mennesker, hun mødte på vejen og refleksioner over tilværelsen. Alt sammen gennem de taktfaste begivenheder i det kristne liv; dåb, bryllupper, begravelser osv.. På den måde er den unge Elisabeth i konfirmationskjole optaget af to stjålne øl, der ligger gemt i et garderobeskab, mens hun som voksen forsøger at finde familiens dåbskjole til først sit eget barn og senere til sit barnebarn. Den ligger til gengæld hengemt i både familieminder og en Netto-pose på Frederiksberg.

Der præsenteres ingen afslutning, ingen løsning på de stillede spørgsmål i bogen, og salmen i blodet bliver ved med at være et billede, der ikke helt kan defineres, mens den pumper lystigt videre i vished om, at slægt skal følge slægters gang. Den bliver en impuls til samme næstekærlighed, som Elisabeth Gjerulff Nielsen sætter ord på i sangen: ”Tivoli i regnvejr”, og som kan være i samme lomme som den lille lyserøde bog næste gang, du går ud ad døren:

Et lille stykke af mit hjerte.

Som du skal ha'.

Og tage med dig ud i verden.

Og give videre af.

Køb bogen her.

Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Vækst”.